Sidsel i Indien

Polka og Rachels leaving party

2007-07-28T07:31:00.000-07:00

Polka er simpelthen vores nye stamsted. På trods af at vi sidste gang havde en mindre diskusion med tjeneren som havde fyldt importeret Grey Goose vodka på os da vi udtrykkeligt bad om domestic vodka.. Regningen var således lige tre gange så stor som vi havde tænkt os - og efter diskusionen gav manageren os så ret.. Så vi fik den rigtige pris - og turde således godt komme igen! Men denne gang blev der virkelig lagt vægt på ordet "domestic" hver gang vi bestilte noget! Efter Polka tog vi videre til Rachels afskedsfest. Alt i alt en fantastisk sjov aften hvor Emil og Mirva endelig var tilbage efter alt for lang tid i Danmark og Finland!

Emil og Mirva - endelig hjemme igen!

Esben og jeg.

Peter og jeg - det eneste problem med Polka er den vildt høje musik; meget svært at føre normale samtaler!

Og mere Esben og jeg.

Susanna i meget godt humør!

Mirva, Susanna og jeg.

Mirva og jeg på sidste runde domestic (!) vodka og red bull.

Denne plakat fik vi rigtig meget sjov ud af - nogen gange skal der ikke så meget til!

Jeps - Peter var også i "tænke på mænd"-humør.

Peter og jeg.

Mirva og Susanna.

Esben og Emil.

Esben og Susanna.

Og så blev der sat Bryan Adams "Summer of 69" på - inderne elsker denne sang og kan slet ikke sidde stille så snart de hører den. Tilgengæld hader Emil den af et godt hjerte - og derfor er det en tradition at få dem til at spille sangen og danse for ham.

Esben på terassen til Rachels afskedsfest.

Mirva, Joris, Alistair, Esben og jeg.

Og til sidst - dagen derpå i Mirvas lejlighed med en frygtelig forkølelse og tvungen indtag af finsk mirakelmedicin der smager så frygteligt det virkelig må hjælpe!

Besøg af Jonas og Katrine

2007-07-07T03:11:00.000-07:00

Så blev det endelig tid til at mit andet par feriebørn nåede Delhi. Jeg var lykkelig for de kom lige en uge efter hedebølgen - det var ikke meget vi ville kunne have set i den varme! Og selvom AC er en genial opfindelse, så er det altså heller ikke sjovere at sidde i et AC rum når man nu kan være rundt og opleve Indien.

Først skal det siges at vi var så uheldige at Katrines kamera gik i stykker den første dag i Calcutta (eller - Kolkata som det jo hedder nu), og at mit så slet og ret blev stjålet på den sidste dag vi var afsted. Det vil altså sige at vi slet ikke har nogen billeder fra vores tur! Det er simpelthen det ærgeligste jeg har oplevet hernede. Ih - det var virkelig til at tude over. Men jeg vil nu alligevel forsøge at fortælle om vores tur så godt jeg kan. Der er dog også nogle billeder fra den Skt. Hans fest vi holdt på første dagen de var her som Lasse tog, og så har vi enkelte billeder fra vores sidste dag i Delhi hvor jeg lånte Juho's kamera. Ellers vil jeg prøve at beskrive resten så levende at man næsten kan se det for sig (og hvor det er muligt supplere med billeder og hjemmesider fra nettet...).

Jeg hentede dem i lufthavnen fredag d. 22. juni (flyet var for tidligt på den - fuldstændig urealistisk i Delhi!!), og så gik turen til Vasant Vihar hvor der skulle catches up og fejres at Kat havde overstået eksamerne, og at Jonas som den eneste jeg kender har gennemført et semester med 0 point... Og snakkes om Line Baun Danielsens fatale "er det en abe", og diskuteres IFSK og vores forskellige fremtidsplaner og selvfølgelig rusugen. Ih hvor var det skønt at have dem lige ved siden af mig selvom vores skype samtaler også har været guld værd.. Og selvom Mikkel desværre stadig var på sygeplejerske skolen i Århus..

Første dag vi havde i Delhi var stille og rolig. Vi var rundt og se på nogle af de lidt mere stille og rolige markeder og så fik vi købt ind til den stort opslåede Skt. Hans fest om aftenen. Gik en smule amok i pynt og pølser, men som billederne viser var det det hele værd.
Vi fik pyntet hele lejligheden til ukendelighed. Som Katrine så fint udtrykte det; "det ligner en regnbue har kastet op herinde!". Der var masser af mad (Kat og Jonas havde medbragt engangsgrill til pøllerne), Susanna havde lavet kartoffelsalat, Mirva kom med kødboller, Jaya havde lavet forårsruller osv. osv. Så det var næsten som at være til Skt. Hans derhjemme bortset fra den manglende heks på bålet (og det manglende bål også...). I øvrigt er det gået op for mig mens jeg planlagde den fest, at det bestemt ikke er alle der synes det med at brænde hekse er en god tradition, og at det faktisk kun er danskere der gør det.. Troede i det mindste de andre skandinavere ville støtte mig i projektet, men der tog jeg fejl.. De synes sådan set det var en meget barbarisk og syg tradition - og kan jo egentlig godt se de har en pointe - har bare aldrig set sådan på det før... Så ingen hekseafbrænding i denne omgang.. Men fantastisk fest alligevel med masser af mennesker og diverse importerede danske varer. Og endda et klip tilbage til rusugen da Jonas og jeg mente den bedste ide ville være at stå på stole og borde og danse til Boten Anna!

Katrine og jeg pynter - tog rimelig lang tid at få alt det glimmer, balloner, serpentiner osv. op på væggene!

Fra venstre: Esben, Jonas der skuler til Esben, mig og Sally.

Juho, Jes og jeg i meget intellektuel diskusion.

Sally til venstre, Sophie til højre.

Sally, mig og Emil fanget en smule uheldigt af kameraet!

Fra venstre og rundt: Mirva, James, Russel, Sally og Irene.

Jonas er meget fascineret af Peter!

Fra venstre: Juho, Joakim og Howell (nu uden hund!).

?????

Mirva og Susanna - stadig i stand til at posere...

Så kom der vist Boten Anna i højttalerne. Jonas og jeg på vores bagefter lidt ødelagte fletstole.

Hvis de ikke sådan havde hjulpet med at rydde op ville det jo have været umuligt...

Jeg er personligt meget glad for at vi købte pinata'en - en sådan ande-pinata kan der komme utroligt meget sjovt ud af! Joakim lukker billedkavalkaden i bedste pinatastil!

Om søndagen sov vi velfortjent længe, og begav os så på shopping. Sarojini Nagar er jo et dejligt sted.. Katrine kom i hvert fald hjem med en del - og så har jeg siden Rasmus og Sofie var her fundet en skjortebutik med alle de fede mærker til ingen penge (undskyld Ras), så Jonas købte sig så fattig som man nu kan når det ikke koster noget, i Ralph Lauren, Abercrombie & Fitch osv. osv. Vi tog ud og spiste med Juho, Joakim og Lasse om aftenen og tog så hjem til en lejlighed der var fuldstændig smadret... Med meget dårlig samvittighed over for Jaya der jo skulle komme om mandagen gik vi i gang med at rydde op.. Noget af et projekt! Men det kom til at se nogenlunde acceptabelt ud..

De der konfettibomber var skidesjove, og stadig en god ide - men blandet med diverse væsker på gulvet er de knap så sjove dagen efter...

Køkkenet inden det blev til køkken igen!

Og stuen - savner lidt en støvsuger...

Gulvet er faktisk blevet helt rent igen - bare lige så i ved det hvis i selv tænker på at lege med konfettibomber...

Mandag tog vi et smut på ambassaden og hilste på inden turen gik til Calcutta (sorry - kan ikke vende mig til det med Kolkata...). Første forskel mellem Delhi og Calcutta var taxaerne -det er sjovt at man kan se på farven på køretøjerne hvilken delstat man er i.. I Delhi er de sorte, i Kerala hvide, og i West Bengalen altså gule - og der var tonsvis af dem! har aldrig set så mange taxaer i mit liv! Derudover er det også ret tydligt at der er tale om en fattigere by end Delhi. Der er stadig mange fine monumenter og bygninger fra briterne (Calcutta var deres administrative hovedstad i kolinitiden), men meget af det er forfaldent og der er mange store slumkvartere og folk der bor på gaden. Det er der jo også i Delhi, men i Delhi kan man relativt nemt slippe for det når man bor nede sydpå. I Calcutta er man på en eller anden måde hele tiden i Indien hvor man i Delhi godt i visse områder kan føle det som om man er i Vesten. Vi tjekkede ind på CKT INN lige over for New Market. Frygteligt marked men fedt hotel. Det var bestemt ikke noget særligt, men et ganske almindeligt budgethotel. Til gengæld var personalet så skide søde at det kunne veje op for hvad som helst! De fik bekræftet togbilletter for os og hjalp os generelt med alt de overhovedet kunne - og det uden at forvente noget som helst! Man bliver ellers lidt kynisk når man er vant til at de fleste forventer penge hvis de bare peger i hvilken retning man skal gå eller noget lignende. Så rigtig fedt og forfriskende.

Tyvstjålet fra nettet - ville ellers gerne selv have taget det nederste billede! Og sådan så der faktisk ud...

På vejen ind mod Calcutta fra lufthavnen var det denne slags der mødte os. Ja - på trods af vækstrater osv. er Indien bestemt stadig meget fattigt!

Første dag ankom vi relativ sent, så gik bare lidt rundt og endte på en tagrestaurant på 9. etage med fantastisk udsigt over Calcutta. Maden var rigtig god, og stemningen vejede det faktum op, at musikken hakkede så meget man kun fik en linje af hver sang..

Dagen efter tog vi på det indiske museum - var faktisk rigtig fint. De havde alt lige fra dinosaurus skelletter til malerier til statuer til aborter til udstoppede tigre til meteorer osv. osv. Vi spiste frokost på en meget autentisk kinesisk restaurant med små spisebåse og mus på gulvet... Men maden var nu god, og kostede absolut ingenting! Derefter tog vi i botanisk have - blev selvfølgelig plisk plask fanget i et premonsun regnskyl - når det regner i Indien, så regner det virkelig! Vi vidste jo godt at vi kunne risikere vand når vi ligesom valgte at rejse midt i monsun sæsonnens startfase - og havde snakket meget om at købe paraplyer.. Men vi havde selvfølgelig ikke fået det gjort endnu.. Så da vi efter 30 minutters gåtur endelig nåede det store Banyan træ (som i øvrigt er vildt imponerende!) var vi drivvåde. Kunne næsten ikke vente til taxaturen hjem til hotellet, og tror måske heller ikke taxa-chaufføren var voldsomt imponeret!

Havde det bedste billede af Jonas der sagde som en løve ved siden af en løvestatue på museet, men det er jo væk med kameraet - så her en skrabet løveversion fra stuen i Vasant Vihar.

Det store Banyan træ - verdens største og i Guniess for at det ikke skal være løgn. Det man ser på billedet er simpelthen ét stort træ der spreder sig og slår rødder på et kæmpestort område!

Efter endnu en middag på vores nye stamrestaurant i Calcutta begav vi os mod togstationen hvor en 10 timers togtur ventede os. Faktisk er sådan et nattog ikke så slemt - vi havde 3 AC hvilket betød der både blev sørget for tæpper, lagner og pudder, og at temperaturen var ret perfekt. Vi ankom i New Jalpaiguri kl. 8 om morgen og fandt straks en "dele-jeep" og kørte mod Sikkim og Gangtok. Sådan en dele-jeep er en ret fed opfindelse. En 4 timers køretur op i bjergene giver man en lille 20 krone for per person. For de penge får man så noget der ligner en chauffør på 16 der bare vil ud og give den gas på vej op af stigningerne. Vores chauffør formåede at overhale et uvist antal andre jeeps, lastbiler og alt andet der bevægede sig på de fire timers ret halsbrækkende køretur. Vi var ret glade da vi ankom sikkert på jeep stationen i Gangtok. Og meget tilfredse med at være i Gangtok. Hold da op for en forskel! Man kunne trække vejret helt frit uden problemer - luften var så fin og klar, klimaet var enormt behageligt, og at komme til en by med 29.000 føles næsten som at gå gennem en tom landsby i Danmark efter snart et halvt år i Delhi. Man blev ikke beskidt af at bevæge sig udenfor et par minutter, og der var ingen turister da vi var lige lidt uden for sæsonen.

Floden som vi fulgte hele vejen mod Sikkim.

De sneklædte bjerge så vi kun en enkelt gang - ellers var det for tåget.. Men det er da sindsygt flot!

Gangtok fra Rumtek-siden.

Gangtok fra Gangtok-siden.

Dag et gik med at gå lidt rundt i byen og få arrangeret de ture vi skulle på tordag og fredag. Desuden fik vi endelig købt de efterhånden meget påkrævede paraplyer. Om aftenen tog vi på en lille meget hyggelig restaurant "Little Italy" med udsigt over hele Gangtok og de overraskende mange lys i dalen. I løbet af dagen så det ud som om hele området er dækket med træer, men om natten var der pludselig lys overalt. Helt fantastisk at sidde på en balkon lavet af tyk bambus og spise dejlig italiensk mad og drikke cocktails med live musik og en så fantastisk udsigt!

Dag to tog vi til Rumtek hvor det 2. største munkekloster i Indien ligger. Man kan godt forstå de klostre ligger et sted som Rumtek - vi kom to total i zen-stemning af at gå rundt i det område! Ih hvor er det altså smukt! Vejret var desværre enormt tåget, men vi kunne da spotte de sneklædte bjerge i horisonten på visse tidspunkter. Selve klostret var rigtig hyggeligt og afslappende at bevæge sig rundt i. Munke i alle aldre fra 5 år og opefter tulrede rundt og bad, vaskede tøj, legede, løb, spiste, sov, og hyggesnakkede. Det er selvfølgelig et ret idyllisk billede at male af munke - er ret sikkert på det ikke er lutter lagkage - men det var nu en ret idyllisk oplevelse. Stedet mindede ret meget om en højskole og den måde de gik rundt på mindede også ret meget om efterskoler i Danmark. Der var en lille café hvor vi sad og hyggede med organisk æblejuice serveret af munke (der endda på et tidspunkt sad og spillede guitar i caféen!). Vi var meget opløftede og spirituelt opladede da vi forlod stedet igen.

Klostret i Rumtek.

Munke - ligner ikke helt dem fra Rumtek, men det er da børnemunke; og dem var der i hvert fald mange af i Rumtek også!

Efter et lille hvil på hotellet tog vi på ekspedition til den kæmpe svævebane der er bygget over Gangtok i 2003. Ville have været den mest fantastiske tur på en dag hvor man rent faktisk kunne se noget. Nu blev det mest en lille smule uhyggeligt; og Jonas ventede uafbrudt fremkomsten af flyveøgler, isbjerge eller piratskibe i den tykke tåge. Man fik nu stadig en fornemmelse af omgivelserne når man hang der i mange meters højde over jorden.

Aftenen blev igen brugt på "Little Italy" - vi forsøgte faktisk at prøve noget nyt, men efter et kig på menukortet blev vi enige om at vi nok også hellere måtte få en stamrestaurant i Sikkim..

Den sidste hele dag vi havde i Sikkim, tog vi til Tsongo søen. En ting jeg personlig havde glædet mig meget til. Især efter jeg læste man kunne ride på yak-okser rundt omkring søen. Selve søen ligger 18 km. fra grænsen til Tibet - og det i sig selv gør det jo lidt specielt. Der var også mange mange militærbiler på vej derop. Der var også en indisk militærbase lige ved søen - det var dog vist lidt mere en hygge militærbase med skilte hvor der stod "The Indian Army welcomes you" og et fugleskræmsel i uniform. Så på trods af mændene med maskingeværer som man efterhånden er vant til, var det ikke specielt skræmmende. Søen ligger i næsten 4 km. højde, og derfra skulle man kunne se lige over på det 3. højeste bjerg i verden "Kanchenjunga" på 8,5 km. der ligger på grænsen mellem Indien og Nepal. Desværre var det også enormt tåget denne dag (og faktisk ret koldt.. burde man jo nok have vist når man skulle op i 4 km. højde..). Det første der mødte os da vi kom derop var netop de omtalte yak-okser. Vi fik en tur halvt rundt om søen og tilbage igen. Min yak var faktastisk! Blev en smule forelsket. Den var så rolig og fin og man kunne gemme sine kolde hænder i dens dejlige varme yakpels (vi købte også alle tre yak-sokker og hatte osv. bagefter!) og ligge sig ned med hovedet mod dens pels! Den yak Jonas og Kat red på (de tog en halv tur hver) var en lille smule mere psykotisk. Havde helt sine egne veje, og da Jonas stod af og Kat skulle på begyndte den sit helt eget rodeotrip. Var ret fedt at se selvom det nok var knap så sjovt for Kat der jo sad på den. Men - vi kom alle gennem turen med skindet på næsen, og jeg må indrømme at det er det jeg er mest træt af vi ikke har billeder af. Nøj hvor den yak klædte mig 4 km. oppe i Himalaya bjergene! Det bliver jeg nødt til at prøve igen! Vi spiste momos og nudler og drak chai i en af de små boder langs søen. Har altså sin helt egen charme at få momos serveret af en tibetansk kvinde med frostmærker på kinderne og iklædt stor pels! Var super hyggeligt og vi følte os meget i et med naturen! Efter de yak-relaterede souvenir køb gik turen nedad igen. Godt med propper i ørerne når man skal fra 4 km. til 1,5 km. I Ganktok øsregnede det, vi havde ellers håbet på endnu en tur i svævebanen med rigtig udsigt, men det blev vi desværre snydt for i denne omgang.

Tsongo søen - sådan så vi den slet ikke. Var for tåget til at vi kunne se fra den ene til den anden side.

En yak der kunne have været min - min havde også sokker på hornene og var mindst ligeså dejlig og ulden at se på!

Dekorerede yak-okser; bare lige for at vise flere af dem.

Og sidst men ikke mindst: en psykotisk yak der vist er ved at æde sin egen kalv eller noget... Vidste jeg faktisk ikke de gjorde!! Men kunne måske godt minde lidt om Kat og Jonas' yak.

Og et billede af den udsigt til Kanchenjunga bjerget som man normalt kunne se, men som vi ikke kunne pga. vejret.

Efter en sidste gåtur i Gangtok lørdag tog vi endnu en dele-jeep tilbage til New Jalpaiguri. Kørslen nedad var jo (som forventet) endnu værre end opad, og vores chauffør var om muligt endnu yngre end den første vi havde. Tilgengæld havde han de 20 største hindi hit på repeat på cd-afspilleren, og det hjalp gevaldigt på humøret! Det kan man simpelthen kun blive glad af!

Og til sidst et par billeder af hvad man også kan se i Sikkim - men som vi aldrig så...

Den røde panda er Sikkims nationaldyr - fik vi desværre ikke set på andet end billeder.

Snefygning i Himalaya - heller ikke en del af vores repertoire.

Og det her - nej - det fik vi så heller ikke lige set.. Men det ser da super fedt ud!

Vi var i meget god til I New Jalpaiguri, og fandt en meget lokal restaurant hvor vi spillede kort og spiste rigtig lækker mad i et par timer inden vi skulle med toget. Vi havde jo ikke AC pladser på vej hjem da absolut alt var udsolgt da jeg forsøgte at bestille i sin tid. Susanna's kontakt havde skaffet de sidste mulige billetter overhovedet, og det var på Sleepers Class. Som sådan ok, men vores pladser lå lige ud til toiletterne og de åbne togdøre så man meget meget nemt kunne lugte når toget holdt stille på de forskellige stationer og dumpede indholdet af toiletterne på skinnerne. Puha. Da toget så samtidig var ca. 5 timer forsinket var vi rimelig smadrede da vi endelig ankom til Calcutta. Orkede næsten ikke engang at skændes med den idiot af en taxachauffør vi kørte med til hotellet der krævede den vilde overpris og samtidig synes det var meget behændigt at han når han skiftede gear lige kunne nå mit ene lår med sine fingerspidser! Store idiot! Havde heldigvis alligevel kræfter til at betale ham det jeg vidste han skulle have, og ikke det han påstod. Noglegange er man bare slet ikke i humør til sådan en spade - og det er desværre ofte i de situationer man møder dem.

Men - vi kom sikkert ind på det samme hotel som vi boede på inden vi tog til Sikkim. Det føltes næsten som at komme hjem; simpelthen de sødeste mennesker. De havde endda opbevaret en masse bøger vi ikke gad slæbe til Sikkim og holdt et værelse til os som stod klar da vi kom. Skønt! Efter et meget tiltrængt dejligt bad (og en kæmpe frokost på stam restauranten hvor Jonas lærte på den hårde måde at man ikke skal bestille spicy mad i Indien!) tog vi til Marmor Paladset. Selve bygningen var desværre meget forfalden, men inden i bygningen blev vi ret overraskede. Den vildeste samling af statuer, malerier, vaser, spejle, lysekroner osv. osv. Alt sammen ægte og meget velbevaret. Det føltes ret specielt at bevæge sig rundt blandt de mest fantastiske marmorskulpturer, teak-træs statuer, guldspejle og Rubens malerier! Men en skam selve bygningen var i så dårlig stand.

Marmorpaladset udefra - der må ikke tages billeder indenfor, så det er der hverken på mit stjålne kamera eller på nettet - desværre.

Næst gik turen til Victoria Memorial (som ganske rigtigt minder om en blanding af Taj Mahal og Skt. Pauls Cathedral). Meget fin både indvendig og udvendig (og fik lov til at komme ind til indisk pris - troede ellers efterhånden mine forsøg var forgæves efter lang diskussion med billetmanden på Det Indiske Museum!). Udenfor Victoria faldt vi i snak med en arbejdsløs ingeniør der var enormt spændende at høre på. Han var fra Varanasi og fik rimelig effektivt spoleret planerne om at jeg med familien kunne nå derned i august (alt er åbenbart oversvømmet i Varanasi på det tidspunkt!). Han gav mig tilgengæld en fin håndskreven liste over seværdigheder der er værd at se i Varanasi - så når jeg engang kommer dertil er jeg forberedt!

Victoria Memorial.

Efter Victoria tog vi op nordpå for at lede efter Jain Mandir - et hindu tempel. Hele templet er dekoreret af glasmosaikker, og selv i gården er underlaget lavet af glasmosaikker. Helt utrolig fint sted, og meget anderledes end det buddhistiske kloster i Rumtek. I selve templet var der også en kæmpe samling af originale sanskrit skrifter samt diverse glitter beklædte gudestatuer. Igen er hinduernes fascination af glitter lidt en kontrast til det indvendige af det buddhistiske tempel der var noget mere asketisk.

Glasmosaik besatte Jain Mandir.

Om aftenen svigtede vi vores stamrestaurant til fordel for en kinesisk restaurant der faktisk var rigtig god. Har aldrig været kæmpe fan af kinesisk mad, men på denne tur har jeg spist en del af det - og det smager jo faktisk ok hvis bare det er lavet ordentligt (meget samme princip som indisk mad!).

Mandag var planlagt så vi kunne nå på bog shopping i Oxford Bookstore i Calcutta inden vi skulle afsted til lufthavnen og tilbage til Delhi. Elsker boghandler i Indien - og denne var intet mindre end fantastisk! Jonas fik mere end rigeligt stillet sin lyst til diktatorer, Katrine fik shoppet amok i historie og Jane Austen og jeg fik endnu engang købt alt for mange bøger om indisk kultur og politik (det skal snart have en ende - købte faktisk lige alle Sherlock Holmes historierne for at kompensere for min sygelige trang til indiske bøger..). Vi stavrede til lufthavnen med alt for tunge tasker og vendte næsen hjem til Delhi (en af de grunde til at jeg ved det er rigtig for mig at blive hernede - jeg føler virkelig at jeg skal "hjem" når jeg skal tilbage til Delhi!). Vi tog til Vasant Vihar og direkte på sko shopping i Lajpat Nagar - nye stiletter til Kat og mig, og en meget lang ventetid til Jonas.

Kat, Jonas (skræmmende!) og jeg i rickshaw på vej på shopping.

Stilletter er en kvindes bedste ven!

Vi tog på Punjabi by Nature om aftenen - og de to var ligeså imponerede over stedet som alle andre er. Det er altså et dejligt sted, og det der hele lammeben er ret så genialt! Jeg har lært en del af gamle fejlbedømmelser af appetit og størrelser på retterne - så vi fik faktisk bestilt en perfekt mængde mad og havde endda plads til "Chocolate Temptation" dessert; hvis der er noget de kan finde ud af hernede så er det at lave chokolade desserter som man tror man falder død om af!

Vores sidste dag gik turen til Old Delhi, Jama Mashid og Red Fort. Vi kom tidligt afsted, så der var knap så hektisk som normalt - egentlig ret rart da vi var ret smadrede ovenpå alle vores oplevelser. Vi tog den klassiske Jama Mashid tur med fine lånte og meget varme kjoler, og dernæst en gåtur på Red Fort. Vi forsøgte os endda med tre i cykel rickshaw - chaufføren mente ikke det var noget problem, så vi sagde ok og lod ham køre os til Red Fort fra Jama Mashid.. Stakkels mand - han var nødt til at trække et par gange - men vi nåede da frem og gav ham lige lidt ekstra tips for turen.

Katrine og Jonas foran Jama Mashid.

Jonas der næsten laver Milano i minareten med udsigt over Delhi.

Og Kat i minareten.

Kat der holder Jama Mashid - når vi nu ikke nåede til Agra så hun kunne holde Taj Mahal og det billede hvor hun holder Victoria Memorial er på mit kamera - så måtte hun jo holde Jama Mashid i stedet!

Kat og jeg i cykelrickshaw - Jonas fik æren af at sidde bagi og legede således fotograf.

Her har vi så serien af Jonas indtryk fra Old Delhi - først baghovederne af Kat og mig.
Renovation af et hindutempel.

Den stille morgentrafik.

Frugtsælgere.

Nogen der flytter noget. Det er nu stadig ret vildt så meget der i Indien kan være på en cykeltrailer - det her er endda småting.

Kat og jeg på Red Fort.

Efter Old Delhi tog vi til South Ex og spiste inden turen gik til Sarojini en sidste gang. Fandt igen masser af tøj til Kat og mig - og endda lidt ekstra til Jonas - og så fandt vi endelig de sko han havde lovet Helene at købe med hjem! Det havde så også taget os 10 dage - og det er ellers de sko der er aller nemmest at finde i Indien - men de dukkede bare aldrig lige op der hvor vi var.

Vi tog hjem og de to fik pakket - og så tog vi et sidste smut i bogforretning og på italiensk restaurant. Desværre var Katrine begyndt at blive småsyg, og Jonas og jeg havde ikke vores normale appetit - så vi var nødt til at få pakket næsten alt maden og tage det med hjem. Men er nu meget fedt at der er tradition for den slags her - meget sjældent man behøver lade noget gå til spilde!

Kat med sin suppeskål lavet af brød.

Og Jonas inden han blev mæt...

Efter et sidste afsnit Simpsons på computeren og en halv time på øjet til Katrine som nu var rimelig syg var det tid til farvel.. Det er nu altså mærkeligt det der med at sige farvel når man har besøg af folk man kender så godt og endelig har fået lov til at gå op og ned af i 1½ uge igen. Men denne gang er der jo ikke særlig lang tid til jeg kommer hjem og ser allesammen igen. Så det er i hvert fald rart at tænke på! Det har i hvert fald været en helt fantastisk ferie - og på trods af mistet kamera og en smule dårligt vejr er jeg nu sprængfyldt af energi og klar til min sidste lille måned på ambassaden inden mine forældre og Jeppe kommer herned. Det bliver jo også fantastisk! Selvom vi nok i endnu højere grad må slås med monsun og vejr der ikke arter sig - så skal vi nok få en helt fantastisk tur!

Og til slut: "Namaste" fra Jonas som japaner eller noget...

Sidsel goes indian - i et ekstra år...

2007-07-07T02:56:00.000-07:00

Da jeg skrev mit indlæg om at have været her i 3 måneder og dermed halvdelen af tiden, begyndte jeg så småt at tænke over hvor kort tid et halvt år egentlig er. Jo tættere jeg kom på tidspunktet hvor jeg egentlig skulle hjem til Danmark igen, jo mere sikker blev jeg på, at jeg slet ikke var færdig med Indien endnu, og at jeg på ingen måde var klar til at tage til Danmark. Jeg begyndte så at overveje mine muligheder, og søgte job hos Kring som er et dansk IT firma i Delhi. Sidst i juni fik jeg så beskeden om at de ville tilbyde mig et job som HR manager. Det var i lang tid ret uvirkeligt, men jeg var også enormt glad for beskeden. Det bliver sindsygt udfordrende, men også rigtig spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang med det. Jeg har skrevet under på en kontrakt på 1 år og begynder d. 10. september. Det vil sige jeg er væk fra studiet i halvandet år i alt, og det var selvfølgelig en stor del af overvejelsen. Er udemærket klar over at det ikke bliver det nemmeste at komme hjem og skulle gøre studiet færdigt (5 fag og speciale) når man har været væk fra bøger og teorier og hele rutinen så længe. Men det er stadig en stor prioritet for mig at gøre det færdigt - jeg har været rigtig glad for studiet, og jeg er slet ikke færdig med statskundskab endnu. Dog bliver det højst sandsynligt i København det bliver færdiggjort, men nu må vi se. Færdig skal jeg nok blive!

Det er også en smule mærkeligt at tænke på at der er så mange mennesker jeg skal være væk fra i endnu et år. Det havde jeg ikke lige regnet med da jeg i ugen op til jeg tog afsted var et stort tudefjæs. Men jeg har jo fundet ud af at det slet ikke er så slemt at være langt væk - det er jo præcis det samme når jeg snakker med folk, som det var da jeg tog afsted, og det er meget betryggende. Desuden når jeg jo at se allesammen når jeg er hjemme tre uger fra d. 17. august. Og og og - måske aller vigtigst - så er der endnu mere mulighed for jer der endnu ikke har været her, for at komme på besøg! Det ser jeg allerede frem til!

I hvert fald er jeg rigtig glad for min beslutning om at blive her, og jeg tror det er en rigtig god mulighed for mig, og en rigtig god supplering til mit studie. Desuden er det et enormt spændende job, så selvom det bliver hårdt og udfordrende - så bliver det også rigtig fedt at komme i gang med!

Ode til det indiske sundhedsvæsen!

2007-06-22T09:27:00.000-07:00

Jeg fik vist kort nævnt min øjenbetændelse.. Den skulle vise sig ikke at være så nem at slippe af med. Da jeg vågnede i morges kunne jeg ikke åbne nogen af mine øjne, og der kom kaskader af betændelse ud! Så meget charmerende ud på ambassaden, og jeg der er vant til at have et fantastisk syn gik rundt i en tåge hele dagen - ret svært at læse alle de aviser og få skrevet rapporter når man har det som om man kigger gennem en plastikpose.
Efter arbejde tog jeg så til øjenlæge - og det er lige netop i sådan en situation det indiske sundhedsvæsen (det vil sige - det private af slagsen!) er helt genialt. Behøvede ikke bestille tid eller noget, troppede bare op og blev hurtigt undersøgt af to øjenspecialister for alt muligt. Konklusionen var at begge mine øjne var fyldt med conjunctivitis (eller som han kaldte det; Delhi øjenbetændelse!) - Delhi er lige nu fyldt med støv, sol, regn og alt muligt andet, og rigtig mange mennesker bliver inficeret med det hersens conjunctivitis. Selvom det åbenbart er noget af det mest smitsomme i verden (derfor det er hoppet fra venstre til højre øje sådan vupti!) er det helt ufarligt og nemt at kurrere, selvom det dog også er sindsygt irriterende.
Igen - det fede ved det indiske private sundhedsvæsen er så her at han bare udlevere 2 forskellige typer øjendråber til den nette sum af 7 kr i alt og så er den sag sådan set ude af verden.
Tja - det er nemt at have penge i det her land. Og det er relativ nemt at være syg når der stort set ikke er noget der hedder recepter - nærmest alt kan købes i håndkøb! Ting jeg købte i dyre domme hjemmefra på recept efter ventetid hos lægen osv., kan jeg bare vade ind i den nærmeste chemistshop og få udleveret til en 10'er eller lignende. Godt man ikke lige er typen der bliver afhængig af diverse piller - det ville i hvert fald være nemt at opbygge sig et sådant misbrug hernede.
Men ja - hvorom alt er har mine øjne det allerede bedre, og jeg skal nu i lufthavnen og hente Katrine og Jonas - så livet er godt!

Polka og Powercuts

2007-06-22T08:31:00.000-07:00

Lørdag aften stod den på Polka og Rory's fødselsdag på Aquifer hvor et expat band (Powercuts - meget passende navn til et Delhi band i denne tid...) spillede. Vi startede på Polka - vores nye yndlingssted; det er drønende billigt (næsten for billigt til det er sundt!), de spiller god musik og ikke Punjabi techno, indretningen er ret fed og det er generelt et rigtig fint sted.. Derefter gik turen videre til Aquifer og slutteligt Agni. Endte med at blive en rigtig sjov men også meget lang nat. Lige nogle stemningsbilleder - har godt nok kun fra Polka - men her er de i hvert fald.

Susanna - hendes mål var at komme igennem hele drinkskortet - lykkedes vist ikke helt...

Mirva og Esben - Mirva elsker at lege fotograf!

Susanna, Esben og Mirva - tror måske de er i gang med en historie, dans eller noget lignende...

Joakim tog en hel billedserie af sig selv - det her er klart det bedste!

Mirva og jeg.

Og endnu mere Mirva og jeg.

Joakim med meget tøset drink!

Mirva, Susanna, Juho og jeg.

Juho og Lasse i øm omfavnelse.

Og til slut - inden det gik helt galt for flokken: Susanna og jeg i gang med en tommelfinger leg af en slags. Som sagt - det Polka sted er for billigt til at være sundt.. Men rigtig sjov aften!

Finsk ambassadefest, poolparty og hedebølge!

2007-06-18T09:14:00.000-07:00

Sidste weekend er det varmeste jeg har oplevet hele mit liv. Faktisk hele sidste uge. I løbet af weekenden og mandag omkom 185 indere på grund af varmen og det føltes som om man selv var meget tæt på at blive en del af denne statistik.. I Delhi var der en 45-46 grader og visse steder sneg temperaturen sig op tæt på de 50. Man kan slet ikke forestille sig hvordan det føles - jeg kunne i hvert fald ikke... Var man ude i 5 minutter var man så gennemblødt af sved man måtte skifte tøj. Prøvede man at tage et koldt bad blev man slemt skuffet når man nærmest blev skoldet af vandet fra den "kolde" hane. Temperaturen faldt ikke til under 38 grader om natten. Aircondition kørte på fuldt blus uafbrudt hvilket resulterede i mængder af strømafbrydelser. Det var umuligt at nå at drikke så meget væske som man mistede - og det var generelt ikke en særlig behagelig oplevelse!

Efter Andreus fødselsdagsfest fredag (som jeg desværre ikke har nogen billeder af) stod lørdag på fest på den finske ambassade. Som jeg har fortalt om før er det et meget dejligt sted, og en sådan lørdag med sindsyge temperature er det helt rigtige at befinde sig et sted med både almindelig og iskold pool.

Der var finske snacks og masser af drinks! Vi blev nu ikke så længere da vi var inviteret til farmhouse party. Så vi brugte et par timer med dejlige drinks og dejlig mad og så tog vi ellers videre. Da vi kom ud til det omtalte farmhouse party var der så tilgengæld ikke mere at drikke. Fyren der holdt det havde lige forregnet sig en smule, og var således allerede løbet tør ved en 23 tiden. Mirva og jeg fik de to måske sidste drinks der eksisterede - men når det så var vodka med tomatjuice, så kunne det nu nok have været lidt ligemeget.
Poolen var derimod en stor succes! Det har nok været ekstremt uhygiejnisk med sådan en 50 mennesker i alt deres tøj (vel at mærke rimelig visne mennesker da fleste jo nåede at komme før os og tømme baren) - men det var nu ret skægt alligevel. Og især sådan en nat med 40 grader - så er en pool nu altid en stor succes.
Samtidig betød de manglende drinks at, i hvert fald Ulla, Mirva og jeg der kom senere, var fulde af peps søndag også. Skøn fornemmelse!

Har kun få billeder fra den finske ambassade da mit kamera valgte at løbe tør for batteri - men dem har i her.

Ulla som bartender - havde en smule problemer med åbning af vinflasker. Hun er ligesom jeg stor fan af de gode gammeldags åbnere uden alt for meget tingel tangel - det er altså ikke til at finde ud af!

12 graders kold pool - det er jo så meningen man skal i sauna først, men kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til når det var så sindsygt varmt udenfor.. Så det blev kun til et meget køligt lillebitte dyp.

Mirva er en lille smule mere vant til det med sauna og iskoldt vand end mig - se hvor elegant!

Knap så elegant.. Men læg tilgengæld mærke til min Mads Nørregaard kjole - 100 rupies på Sarojini (13 kr...) - det er da rimelig genialt!

Og til slut Ulla og jeg med meget varme kinder!

Nu er temperaturen så heldigvis faldet til det lidt mere normale 35 grader, og det er til at holde ud at være her igen. Tilgengæld har alt det brug af aircondition betydet at jeg har fået min første forkølelse indian way. Det er virkelig svært at acceptere at være dødsnottet og nyse når der er så varmt! Og er også svært at komme over igen, da det er umuligt at sove uden ac fordi man simpelthen ikke får sovet i den varme. Så hvis der skal soves skal der være tændt for ac, og er der tændt for ac bliver man forkælet - genialt! Men - det går meget bedre nu hvor temperaturen er faldet og jeg kan slukke for min ac uden at blive stegt! Så er ved at være rask igen på trods af at jeg så er blevet ramt af øjenbetændelse - nøj hvor kan man se charmerende ud i forkølet tilstand med øjenbetændelse! Men stor tak til indiske remedier - der er virkelig noget mirakelmedicin i blandt, og det med recepter er de ikke så meget for, så alt er håndkøb. Så har købt øjendråber og forskellige forkølelses remedier i mængder til absolut ingen penge - og det virker! Lige e par dage mere - så er jeg tip top i form til jeg får besøg af Jonas og Katrine på fredag. Skal da lige for en god ordens skyld nævnes at jeg glæder mig ekstremt meget til at se dem igen!

Tattoooo

2007-06-03T00:50:00.001-07:00

Emil, Andreu og jeg har et stykke tid haft en pagt om at være bad-ass tattoo makkere.. I Indien er der kun et sted det er sikkert at blive tatoveret (men det er det tilgengæld også - der er tale om europæiske standarder, og stedet virkede nærmest endnu mere sterilt end den tatovør i Herning hvor jeg fik lavet min første tatovering). Vi havde gået i lang tid og tænkt over de perfekte motiver og havde fået dem rettet til flere gange så de var præcis som de skulle være.. Der var dømt Indiens tema da Emil og jeg begge fik lavet en Ganesh (Emils er en bad-ass version mens min er af den mere nuttede slags - men de bringer stadig begge held i alt hvad man foretager sig; sådan er Ganesh nemlig!), mens Andreu gik efter ohm-tegnet (med pigge omkring for at gøre den mere bad-ass).
Selve projektet tog et par dage, da vi første gang vi tog derud blev mødt af en optaget tatovør - da han som sagt er den eneste gode tatovør i Delhi (han tatoverer endda Bollywood-stjerner!) har han rimelig travlt. Vi blev enige om at det ville være for sent han ville være færdig med ham han var i gang med, så vi besluttede os at tage afsted igen dagen efter. Så kunne Mirva også komme med - og hun havde glædet sig meget til at se hvor meget smerte vi kunne udholde... Det var nok lidt en skuffelse, da ingen af os synes det var særlig slemt. Huskede heller ikke den på min ankel som særlig smertefuld - men troede måske det bare var fordi jeg havde glemt det.. Men nej - det var faktisk slet ikke spor slemt!
Lige nogle billeder fra seancen - her er de jo helt nye og lidt ømme- men det endelige resultat er superflot. Er rigtig glad for den - ligesom den anden jeg har betyder den noget særligt, og at have en så lykkebringende gud på min ryg som altid vil minde mig om Indien synes jeg er rigtig fint!

Emil var den første - og se ham - det gør slet ikke ondt!

Sådan ser en tatovering ud lige når den er færdig - man bliver lidt skræmt lige når man ser den indtil den overskydene farve bliver tørret af...

Det endelige resultat - se lige hvor bad-ass han blev af at få printet Ganesh på armen!

Og så var det min tur - min er så lille at det gik rimelig hurtigt!

Og færdig - her ser den rimelig stor ud, men det er den altså ikke!

Sådan der - ihh - den er da fin!

Til slut Andreu - hvis man er bange for at få lavet tatoveringer og tror det gør meget ondt skal man bare se på ham... Det ser jo ikke videre ubehageligt ud!

Og færdig!

Og her har vi så os alle tre - indiske tattoo makkere for evigt!

Og her med tatovøren - han gjorde et suverænt stykke arbejde. Vi var også på bar bagefter hvor han var med, og simpelthen valgte at betale for vores øl... Godt nok havde vi lige betalt ham og han havde lavet en god forretning - men alligevel... Det ville nok ikke ske i Danmark at en sådan fyr bagefter inviterede os på øl for de penge han lige havde tjent på os!

Sight seeing i Delhi

2007-06-01T06:24:00.000-07:00

I søndags var vi en flok der tog på rundtur i Delhi.. Selvom man bor her til hverdag (måske endda derfor!), er der mange af de ting man virkelig bør se man bare ikke lige får taget sig sammen til. Mirva havde så arrangeret en søndag med forskellige oplevelser..

Vi tog afsted kl. 13 i en bil lånt af den finske ambassade.

Først tog vi til Humayuns Tomb. Et gravkompleks der blev bygget af Humayuns enke da han døde. Hun brugte 9 år på det og boede på stedet al den tid for at være tæt på ham. Er da en fin historie. Og stedet har rigtig meget charme. Det er Humayans Tomb der har inspireret Taj Mahal (blandt andet), og der er en helt speciel stemning fordi det er så meget mindre, og ikke overfyldt med turister.

På vej ind til graven.

Uden for Humayans Tomb, fra venstre: Alistair, Mirva, mig, Susanna og Emil.

Jep - Taj Mahal har altså stjålet en del herfra!

Mirva og jeg foran Humayans Tomb.

Emil poserer, Mirva fotograferer.

Vist nok selve Humayans kiste - bortset fra han i virkeligheden er placeret seks meter nedenunder selve kisten.

Ja - selv på sådan et fint sted kan man finde lokums digte.. Lidt typisk - desværre - for Indien. Minder mig om Kerala hvor der var helt ekstremt smukt og folk så tænker, "hmm - her smider jeg da lige mit skrald, det er sgu da ligemeget..."! Lidt det samme her - ældgammelt gravmonument - "hmm - her ridser jeg da lige i væggen"..

Dernæst kørte vi ud til Gandhis grav. Rigtig fint sted - især fordi der næsten kun var indere. Det er stadig så helligt et sted for dem. Var tydeligt hvordan kvinderne kom fra landet for at se Gandhijis hvilested i ført deres bedste sarier. Indien og Gandhi hører sammen i al evighed, man ser ham overalt stadigvæk. Lidt som i Kina med Mao - bortset fra Gandhi var en anelse mere sympatisk efter min mening..

Babaji's sidste hvilested - altid med nye friske blomster.

Emil med blomster til Gandhi.

Turen sluttede i Noida uden for Delhi. Her har en af verdens rigeste sekter bygget et kæmpe tempel til deres guru - Swaminarayan. Var helt enormt! Kunne ikke tage billeder derinde på grund af sikkerheden, men kunne nok heller ikke helt gengive det. Det var ekstremt flot, og alt var håndlavet - men der var slet ikke samme fine stemning som ved Humayans Tomb og Gandhis grav. Vi fik en helt speciel tur derinde fordi Mirva havde gode kontakter. Det vil sige ingen kø (andre stod i kø flere timer for de forskellige "aktiviteter" derinde). Det var super fedt at se det hele, men der var tale om ren hjernevaskelse. Vi så jeg ved ikke hvor mange film om guruen, "skuespil" med statuer der bevægede sig osv., hvor budskabet generelt var at man skulle leve efter hans bud osv. Mit yndlingssted var den udstilling hvor de gjorde opmærksom på hvor forkert det er at spise dyr... En masse forskellige dyre statuer der alle sagde ting som "Why do you eat my children? I would never eat yours!", "Don't let your stomach be a graveyard" og en ko der sagde "For hundreds of years I've given you milk, and then you want to eat me?". Det er da genialt! Var en smule scary, men også meget underholdende.. Det var meningen at hele templet skulle beskrive Indiens historie; var eksempelvis på en bådtur inde i templet hvor reklamen for turen var at man ville få fortalt hele Indiens historie - men det betød i realiteten hele Indiens historie i forbindelse med guruen sådan ca. Der var også andre små detaljer, men det hele kom tilbage og drejede sig om ham.
Besøget sluttede med et lyd og lys show som tilgengæld var rigtig fedt. På den kæmpe åbne plads i midten af templet var der et enormt springvand, og det var her der blev lyst op og var musik mens vandet i springvandet bevægede sig i takt til. Var faktisk meget fint. Vi blev af vores guide skubbet helt frem foran, mens de stakkels indere der havde stået og ventet blev skubbet væk.. Kunne vi altså ikke rigtig med, føltes så ubehageligt, og egentlig også lidt selvmodsigende når man er på et sted der er bygget til en fyr der mente alle skulle være lige osv.. Så vi smuttede lige så stille om bagi igen.

Aftenen sluttede med pizza på Flavours inden vi alle smuttede hver til sit efter en rigtig dejlig dag uden tømmermænd eller noget. Føltes som om weekenden var dobbelt så lang som den plejer!

Fødselsdagsfest hos Jes

2007-05-28T09:57:00.001-07:00

Først vil jeg lige undskylde at de næste par indlæg er en smule forsinkede - vi har i den sidste uges tid oplevet det virkelige indernet der simpelthen ikke vælger at virke når det skal... Men - bedre sent end aldrig har vi først her beretningen om Jes' fødselsdagsfest.

Sidste fredag havde Jes inviteret til stor fødselsdagsfest med mad og alkohol ad libitum (aka herremeget!). Vi var nok en 40-50 mennesker fra alle tænkelige nationaliteter, og der var godt gang i festen! Billederne beskriver det meget bedre end mig og min lidt hullede hukommelse...

Fødselsdagsbarnet med kage i hovedet... En indisk tradition - der er fødselsdagskage overalt!

Og en dansk tradition i Delhi - vi synger altid "den med instrumenterne" når nogen har fødselsdag - selvom alle andre end danskere mest af alt synes det lyder som en konkurrence i at råbe højst og ikke som en rigtig fødselsdagssang...

Ved ikke helt om jeg er ved at tælle for eller forklare noget voldsomt vigtigt...

Fra venstre; Alistair, Juho og Andreu

En lille finsk fest - Juho og Mirva.

Juho og mig, må vist være rimelig sent på natten...

Endnu mere sent på aftenen var der pludselig en konsensus om dans i bare maver... Det hele skete meget pludseligt men var utroligt underholdende! Her har vi først Emil - iført Jes' signatur hat!

Og her - fra venstre: Alistair, Emil, fødselsdagsbarnet og Andreu.

Og selve dansen - her udført af Alistair, Emil, Jes og Andreu.

Til slut - en meget træt vært - forståeligt nok!

En positiv oplevelse!

2007-05-21T09:14:00.000-07:00

Hver morgen venter den samme rickshaw chauffør på os og kører os på arbejde. Er rigtig lækkert at man ikke skal til at forhandle og forklare med søvn i hele hovedet og er skønt bare at kunne stavre ned af trappen og lige direkte ind på sæddet af en rickshaw man ved ender det rigtige sted. I tirsdags stoppede han mig så da jeg var på vej ud af rickshawen og ind på ambassaden. Han spurgte om jeg ikke kunne låne ham 1000 rubies (ca. 130 kr.) da der var opstået en emergency. Tog mig lidt tid før jeg forstod hvad det egentlig var han bad om, men da jeg fangede den tænkte jeg: "Hmm - hvad fanden - han har været der hver eneste dag siden vi startede, så mon ikke jeg får dem igen - og hvis jeg ikke gør, så handler det om 130 kr. som han nok egentlig har mere brug for end jeg har brug for til at gå i byen eller shoppe amok på Sarojini...". Så jeg gav ham 1000 rubies, og han forsikrede mig om at han ville betale dem igen sidst på ugen. Og ganske rigtigt - torsdag fik jeg de første 500 rubies, og i dag fik jeg så de sidste 500. Var rigtig lækkert at det hele gik på den måde - behøvede ikke engang minde ham om det eller spørge om pengene. Det var så tydeligt at han lige hev dagslønnen op af lommen og betalte sin gæld så snart han kunne! Hmm - så nemt tror jeg bestemt ikke altid det er at få de penge igen man låner væk til folk man kender, men en rickshaw chauffør som sagtens kunne have snydt mig uden jeg nogensinde ville have haft en chance for at gøre noget ved det - han kom med pengene som aftalt lige til tiden uden nogen som helst problemer! Jeg ved stadig ikke hvilken emergency der var tale om, og det er egentlig også ligemeget - men håber i hvert fald det blev løst.

Sådan kan man også bruge en fredag aften!

2007-05-21T08:42:00.000-07:00

Fredag aften havde Alistair inviteret på et par øl - stille og roligt da han skulle op kl. 6 og med fly til Bangalore... Og jo - det var skam også stille og roligt selvom der blev leget med faner, bordbomber og yoyo'er. Var faktisk rigtig hyggeligt med en aften der ikke endte på Agni - efterhånden det sted vi ender hver gang da de har åben til sent, hvilket er meget atypisk Delhi... De steder der har har som regel ikke nogen lisens eller har problemer med politiet eller andre (manglende bestikkelse og den slags) - og lukker derfor efter at have haft åben et meget begrænset antal tid. Lidt specielt at bo i en by med omrking 15 mio. mennesker, og vi så ender samme sted hvergang! Agni er som sådan okay hvis man er der med de rigtige mennesker, men det er altid møj crowded, et knokleri uden lige at komme ind, og relativt dyrt... Så en enkelt aften hvor den stod på stille og rolige øl, Johnny Cash og Yoyo var egentlig en rigtig fin aften!

Man skal passe en smule på med nederdele når der er tale om faner - gik rent Marilyn Monroe det meste af aftenen!

Mirva og jeg "fik lov" til at lege med bordbomber - selvom vi ikke var særlig mange mennesker endte stedet med at ligne et rave party af den stygge slags...

Bordbomber og faner (og ac for den sags skyld) giver en helt anden effekt end man er vandt til...

Og så fandt Alistair yoyo'en frem - købt på nettet i dyre domme - men det var også timer af good clean entertainment.. Kan huske de dage hvor frikvarteret stod på "hunden over plankeværket", "rundt om søen" og hvad de nu ellers hed alle de seje trick man kunne - skal lige siges det er længe siden Emil har gået i folkeskole...
Alistair var til gengæld relativ professionel - tror bare han kl. 6 om morgenen var en smule træt af at skulle til Bangalore efter vi fik leget med bordbomber og yoyo til Mirva, Emil og jeg endelig fik taget os sammen til at bestille en taxa ved 4.30 tiden...

Housewarming hos AA & BB

2007-05-17T10:51:00.000-07:00

Lidt forsinket kommer der lige et par billeder fra Emil og Andreus housewarming party i lørdags. Har kun disse få, og mest af os tøser - desværre (men er også ret glad for at vise min fine røde kjole frem!). Var en super fest - tror vi var en 30-40 stykker i deres ikke overvældende store lejlighed på et tidspunkt.. Thank God for AC!

Mig i meget godt humør!

Lasse, Susanna, Mirva og mig (uden blitz - Esben er jo så meget professionel fotograf at han nægter at bruge blitz - kan ikke helt huske hvad undskyldningen er...)

Susanna, Mirva og jeg
- stadig uden blitz.

Susanna, Mirva og jeg - nu med blitz og med en anden end Esben som fotograf!

Og lige til slut - Peter og jeg.

Haglvejr og Paul Oakenfold

2007-05-14T05:56:00.000-07:00

Fredag tog Mirva og jeg ud for at købe housewarming gave til Emil og Andreu som lørdag havde inviteret til stort housewarming party (efter at have boet i deres lejlighed i 2,5 måned...). Vi fik købt den fineste gave, og tog hjem til Mirva for at varme en smule op inden planen var at tage på Elevate og høre Paul Oakenfold.
Vi tog hjem til mig ved en 20 tiden. Nåede lige at finde en rickshaw før uvejret brød løs... Har aldrig oplevet noget lignende! Er så vildt at der kan være 40 grader, og så det næste sekund kan det hagle i stor stil! Der kom simpelthen kæmpe isklumper flyvende ned fra himlen! I løbet af 30 min. var der faldet 25 mm. vand. Vores stakkels rickshaw chauffør forsøgte virkelig at gøre turen så behagelig som mulig, men det gik ikke helt. Det eneste han kunne se var lys fra bilerne der kom i mod ham - og så er de små autoer bare ikke skabt til at køre i så meget vand... Det tog os meget lang tid at komme fra Mirva's lejlighed og hjem til mig - normalt en ret kort tur... Og da vi endelig var her, var vi de to mest druknede skabninger jeg længe har set. Det fede ved regnvejr i Delhi er tilgengæld duften bagefter: lige så fæl en stank der kan være til hverdag - lige så fantastisk en duft er der efter sådan et ordentlig skyl. Minder mig ret meget om duften i Skotland efter regnvejr (hvilket jo er rimelig tit!) - ret utrolig at en by der normalt lugter af urin, skrald og kolort pludselig kan dufte af skotske highlands!
Efter lange varme bade og et par øl, var vi klar til at tage på Elevate. Elevate er et 4 etagers diskotek der ligger i Noida - dvs. en helt anden delstat. Det er noget af et projekt at komme derud, og det var bestemt et projekt at komme ind da vi først var der.. Ham Paul Oakenfold er bestemt en populær herre. De forventede 2500 mennesker til arrangementet - ved ikke hvor mange der var der - men der var bestemt godt pakket. Det var nu det hele værd - nøj hvor var han god! Er lidt mærkeligt fænomen det der med DJ's - synes han det meste af tiden mixede drinks til sig selv bag ved pulten i stedet for musik - men det der kom ud af det var ret fantastisk. En hel aften hvor man absolut ikke kunne stå stille - ens fødder betaler dog også for det efter sådan en 6 timer i tårnhøje stilletter - men hvad, det var i hvert fald sjovt! Manden ligner mest en yngre version af Johnny Madsen, men han gør det altså virkelig godt!

At have råd til forkælelse!

2007-05-07T06:14:00.000-07:00

Noget af det der er rigtig fedt ved at være her, men samtidig er ret syrealistisk når man tænker på al den elendighed der også er i det her land, er at man har råd til at forkæle sig selv. Fredag efter arbejde tog Susanna, Cathrine og jeg i skønhedssalon. Fik for første gang i mit liv en pedicure - ret mærkelig oplevelse, men egentlig også ret fedt... Mine fødder blev pudset og plejet og pakket ind i diverse lyserøde omslag og pudset igen og smurt ind i lyserød creme osv. osv. Vi taler en 45 minutters ren luxus plejning af fusserne for noget der ligner 30 danske kroner. Dernæst fik jeg en hovedmassage - som her indebærer en times massage af hoved, ryg, arme samt en masse terapeutisk kokosnøds olie. Virkelig virkelig behagelig oplevelse! En sådan omgang får man for en flad 20'er. Man ville altså ikke komme langt på det område for en 50'er derhjemme - selv på kosmetolog skolerne ville man nok ikke kunne få klippet mange tånegle for en 50'er!
Det lidt mindre fede ved oplevelsen var da Susanna og jeg ventede på voksbehandling i et lille rum, og der pludselig løb en rotte henover gulvet... Vi droppede rimelig hurtig voksen og huskede bare oplevelsen for den foregående pedicure og massage!
I hvert fald var det en uge der stod i forkælelsens tegn med bollywood film mandag (jeps - synes jeg faktisk er forkælelse!), finsk sauna og pool onsdag, 2 gange sejr til mig i poker torsdag mens de andre tøser bagte kager til os, og så skønhedssalon fredag... Der er altså nogle ting man skal sætte sig op til at undvære når man kommer hjem til Danmark, så det gælder om at nyde de små luxus oplevelser man har mens man er her!

Sauna finnish style

2007-05-03T04:55:00.000-07:00

Vi har i lang tid planlagt en tur i sauna og pool på den finske ambassade hvor Ulla og Mirva arbejder. Så i går skulle det være. Ulla, Mirva, Susanna, Cathrine og jeg tog afsted. Nøj - den finske ambassade er et dejligt dejligt sted! Den udendørs pool er kæmpestor og selve området omkring den er virkelig idyllisk med "klipper" og palmer osv. Bygningen hvor saunaen ligger er bygget af importeret finsk træ (hvabehar!)... En ægte finsk saunatur betyder sauna, skinny dipping i først den indendørs iiiiiiiiskolde pool og så ud i den store og varme pool med masser af rødvin! Nøj det var klasse! Var lidt skeptisk for en saunatur i de 40 grader der er for tiden - men kombineret med svømning og rødvin var det voldsomt genialt!
Det er bestemt ikke sidste gang jeg leger finne!
I aften står den så på en smule Danmark, da Cathrine har bagt kanelsnegle og lavet havregrynskugler i store mængder til vores pokeraften. Selvom det ikke helt når de finske standarder fra i går er det voldsomt godt bagværk, og det kan godt ærge mig lidt at mine huslige egenskaber lader en del tilbage at ønske når hun nu tager hjem. Men hvem ved - måske får jeg på et tidspunkt så meget lyst til søde sager at jeg ligefrem forsøger mig med bagning... Det skulle ikke være det første jeg har gjort hernede som jeg aldrig havde forestillet mig jeg ville komme til!

Vappu fest!

2007-05-01T05:33:00.000-07:00

1. maj skal jo fejres - og det blev den så i lørdags! I Finland er 1. maj (vappu som det hedder) det helt store, så Ulla og Mirva inviterede til kæmpe fest - det var desuden Mirvas fødselsdag fredag - så der var virkelig dømt festivitas.. Os piger havde f.eks. i de sidste 2 uger jævnligt besøgt Sarojini (jaja - gør vi også normalt...) i jagten på de helt rigtige designer kjoler til absolut ingen penge..
Det var en super god aften - fantastisk mad (inklusiv oksekød - eller bøffel - i hvert fald godt!) i mængder, og en masse masse drinks. Lige nogle stemningsbilleder fra 1. maj fest indisk / finsk stil.. Åbenbart har jeg kun billeder fra først på aftenen hvor vi ikke var så mange mennesker - men kan informere om at der på et tidspunkt var op mod en 30 stykker - og vi på det tidspunkt var voldsomt glade for Ulla og Mirvas helt sprit nye ac - phew - nu her hvor der er op mod 42 grader er det ret voldsomt at holde fest...

Emil der kokkererer og Lasse der giver moralsk opbakning.

Cathrine og jeg - når man fejrer vappu i Finland har man hatte på...

Mirva og Ulla - ægte finske vappu chicks

Jeps - vappu giver lige ens humør en tand opad!

Susanna og Esben i højt vappu humør!

Esben øver sig på "Baby got back" - endnu en pagt!

Og til slut - Mirva og jeg - med alt for tomme drinks!

Besøgende nummer 1000 og halvvejs gennem opholdet!

2007-05-01T05:01:00.000-07:00

Så rundede min blog besøgende nummer 1000 (i skrivende stund taler vi faktisk 1059)! Synes faktisk det er ret vildt med en blog på dansk der kun har eksisteret i 2,5 måneder! Også selvom jeg er klar over stort set hele min familie er inde og tjekke hver eneste dag - og at det trækker ret godt op i besøgstallet... (Og også selvom jeg aldrig kommer i nærheden af Esbens 80.000 besøgende!).
Det er dog ikke kun familien og venner - kender så vidt jeg ved ikke nogen på Jamaica, Fillipinerne, i Kirgistan, Ghana eller Marokko. Det er nu lidt fedt at følge med i hvor folk tjekker den fra. Og endnu federe at se hvordan de kom ind på den. Da jeg skrev mit indlæg om holi, og om hvordan inderne spiste hashkager denne dag, var der pludselig en hel mængde mennesker der kom ind på siden ved at søge på "hashkager" på google - tror de blev en smule skuffede. Andre gode søgeord er "slange big head", "kinesisk mc knallert", "hvordan døde hinduistisk" (???) og "fem benet køer Indien" - hmm - tror virkelig ikke de ledte efter min blog! Men de er med til at få besøgstallet op, og det er ret fedt!
Så tusind tak til jer der følger med (både frivilligt og ufrivilligt!) - det gør det sjovere at sørge for at få den opdateret!

Og i øvrigt er jeg i dag halvvejs gennem mit ophold her. Det er virkelig mærkeligt - og faktisk ret trist! Savner folk derhjemme, men hold op hvor er det dejligt at være her, og mærkeligt at tænke på at der kun er tre måneder tilbage. Det er jo nu man virkelig er faldet på plads, og så er man halvvejs igennem det... Så det gælder virkelig om at nyde det - hold da op hvor tiden går hurtigt!

Rafting i Ganga

2007-04-24T05:45:00.000-07:00

Så fik jeg også prøvet rafting. Troede virkelig ikke det var noget jeg ville turde, men hold da op hvor var det fedt!
Vi var 12 der tog afsted fra Delhi fredag eftermiddag med toget mod Rishikesh. I modsætning til da Rasmus, Sofie og jeg rejste i Kerala, havde vi fået rigtige sæder osv. Var nu meget rart selvom turene i Kerala var noget helt specielt! Vi ankom efter tog og biltur til lejren ved 23 tiden. Var ret svært at finde ud af hvordan omgivelserne var, da det jo var bælgmørkt - men man kunne se skyggen af et kæmpe bjerg, og man kunne lægge øllerne i Ganges til nedkøling. Efter rigtig god indisk aftensmad og et par øl, og et par magic whispers of summer moments drinks omkring bålet gik vi i seng - skulle jo ud og rafte kl. 9 sharp (altså inder-sharp hvilket betyder kl. ca. 10...).

Togturen - Susanna og Mirva.

Og Cathrine og jeg.

Det var så sådan der så ud da vi vågnede og området i dagslys - ikke dårligt!

Inden første rafting tur - fra venstre: Emil, mig, Mirva og Alistair.

Jeg røg i en lille båd med 5 andre - og da vi så var godt på vej ned ad Ganges fortalte vores guide stille og roligt at den lille båd betød en vælterisiko på 50 %! Tror nok lige jeg fik lyst til at springe af - men da var jeg jo midt ude i det... De første par rapids var ikke så slemme - men så gik det ellers løs... Vi væltede ikke - men hold op det føltes som om det var tæt på! Fantastisk adrenalinrus! Når der så var en stille stunbd fik vi lov til at hoppe i Ganges - var så dejligt! At flyde rundt i vild solskin med sin redningsvest så man ikke behøvede bekymre sig om at bruge kræfter eller noget!

Eftermiddagen blev brugt på masser af svømning, solbadning - og endda fodbold (jeps - var faktisk aktiv et helt kvarter!)...

Nemlig - spiller faktisk fodbold i min india cricket cap!

Tøser med drinks og afslapning - fra venstre: Cathrine, Susanna, mig og Mirva.

Guiderne kunne ikke forstå vi bare ville slappe af om eftermiddagen og begyndte at arrangere lege for os. Hvis ikke vi kunne gennemføre skulle vi tage med dem på trekking! Her er det Susanna der forsøger...

Det ser måske ikke sådan ud lige her - men Emil fandt faktisk vejen ud af snoren og vi fik lov til at slappe af hele eftermiddagen - stort plus!

Alistair og Emil der slapper af med at øve sig i at drikke vand indian style...

De endte faktisk med at være helt gode til det, selvom ovenstående billede måske ikke tyder helt på det!

Efter endnu en aften omkring bålet med masser af rigtig god mad, bød søndagen på anden runde af raftingen. Det var så her de rigtig store rapids skulle forekomme... Hmm... Men da vi kun var 9 denne anden dag, kom vi i en større båd med mindre chance for at vælte - var jeg egentlig okay tilfreds med... Godt nok synes jeg selv jeg har været utrolig modig på denne tur - meeeen - der er nu grænser!

Øl ved bålet -fra venstre: Emil, mig og Alistair.

Søndagens rafting var helt genialt! Endnu bedre end lørdag. Vi fik også lov til at tage vores kameraer op af dry-baggen og tage et par billeder (desværre jo ikke af der hvor vi nærmest flyver over stok og sten - men alligevel!). Desuden stoppede vi et sted med en 6 m. høj klippe som de aller modigste kunne hoppe fra (altså - eksklusiv mig!).

Mirva og jeg ultraklar til en god omgang rafting!

Her er vi alle klar til den store tur!

Esben og jeg i båden - og som i kan se er vi faktisk slet ikke nervøse (længere!)!

I båden - fra venstre og rundt: Cathrine, Esben (med kameraet), mig, vores fantastiske professionelle guide, Laurie, Lasse, Howell og Alistair.

Emil og jeg - bad-ass tatoo makkere!

Howell's spring

Og close-up af Howell - meget stilet spring!

Alistair's spring

Og close-up af Alistair's spring - meget afslappet teknik - dog med en smule playmobil mand over sig...

Hjemme igen tog de fleste af os efter frokost indtil selve Rishikesh for lige hurtigt at se byen inden vi skulle hjem igen. En meget speciel by! Tror aldrig helt jeg lærer at forstå vesterlændinge der synes det fedeste i verden er at være ih så åh så "indiske" (i hvert fald deres ide med indiske) og bruge måneder i Rishikesh med yoga, alternative behandlinger, overdrevent "indisk" tøj (igen - deres version!) og den slags.. Det virker en smule opstillet det hele.. Var ellers et fint sted lige ved Ganges, men hele det der turist mekka ødelægger det en smule.

En abe på broen mod Rishikesh.

Jep - selvom Ganges er meget meget beskidt er den stadig et yndet bademål - der var da heller ingen af os der fik hudproblemer af at tumle rundt i den møjbeskidte flod en hel weekend.

Broen over mod Rishikesh.

Jep - også her var der køer.. Endda en af dem der forsøgte at stange mig da jeg prøvede at ae den - møjdyr!

Togturen hjem gik relativt problemfrit til min mave bestemte sig for det var tid til en rask lille madforgiftning. 10 timer i helvede, 18 timers søvn - og så er jeg klar igen. Er nu en underlig ting. Man tror virkelig man dør, og lidt over et døgn senere er man faktisk ovenpå igen. Så første dag tilbage på arbejde i dag efter en super fed rafting tur - som jeg aldrig havde set mig selv gennemføre før jeg kom herned. Jeps - er virkelig blevet en bad-ass når det kommer til den slags!

Sandet på "stranden" hvor vi boede var det pureste sølv! Meget meget fint - og meget meget svært at få af igen - glinser stadig lidt af sølv her tre dage efter...

Interreligiøse forhold

2007-04-18T05:00:00.000-07:00

De sidste par dage har aviserne været fulde af beretninger om hindu-muslim parforhold. I Danmark kan man sagtens forestille sig forældre der ikke er henrykte over at lillepigen kommer hjem med en muslimsk fyr - men det er INTET sammenlignet med her... Virkelig skræmmende historier.
Først var der historien om et par fra Bhopal - en hinduistisk pige og en muslimsk fyr der var stukket af til Mumbai for at blive gift. Ingen af de tos familier så med venlige øjne på deres forhold (mildt sagt!) - så nu gemmer de sig i Mumbai. Fyren har taget navneforandring til et hinduistisk klingende navn, og er stort set konverteret. Dette faldt naturligvis ikke i god jord hos hans familie, mens pigens familie (og hele den hinduistiske del af byen!) kræver at parret kommer tilbage så han kan "bevise" han er ordentlig hindu! Kan man måske godt forstå parret ikke rigtig tør overveje... Der var demonstrationer i flere byer - især fra hindunationalisternes side - med kampråb, hærværk og lignende. Man kan ikke blande religioner på den måde åbenbart!
Dernæst kom historien om endnu en hinduistisk pige og en muslimsk fyr, der var taget ind på en indisk tv station for at fortælle deres historie og håbe at møde noget forståelse. Dagen efter blev tv stationen smadret af hindunationalister!
I dag kom så historien om hvordan VHP (ekstrem hindunationalistisk bevægelse) - er begyndt at opsøge familier for at tjekke om der skulle være tale om muslimer der skifter navn for at kunne gifte sig med hinduer, samt at skræmme alle muslimske mænd langt væk fra hinduistiske piger.
Det hele er simpelthen så langt ude! Der er så tit historier om forældre der kapper hånden (og det der er værre!) af deres børn fordi de har kærester fra andre religioner, eller på anden måde opfører sig ikke-hinduistisk.
Igen - bare se hvordan hele Indien går amok fordi Richard Gere kysser lidt på Bollywood darling Shilpa Shetty! Eller hvordan hindunationalister på Valentines Day opsøgte unge par der holdt i hånden eller småkyssede og tog billeder af dem der kunne blive sendt til deres forældre!

Lidt specielt at tænke på, at hinduer er dem der har nemmest ved at blive integreret i eksempelvis Danmark, fordi de har så sindsygt mange guder, at der lidt er en holdning om at "jaja - en gud fra eller til - det går nok!". Men denne tolerance og åbenhed rækker åbenbart ikke længere end til én træder en smule ved siden af på den ene eller anden måde.
Det skal selvfølgelig siges at folk som disse VHP'er og ekstremister udgør en brøkdel af den kæmpestore hinduistiske befolkning - men alligevel.

Igen - kontrasternes land. De ting der sker når det handler om hindunationalisme set i forhold til det globaliserede Indien i økonomisk fremvækst - det er altså skræmmende!

Mere ferie!

2007-04-10T11:09:00.000-07:00

Allerede mens Rasmus og Sofie var her fik jeg så nyheden om de næste gæster! Glæder mig nu rigtig meget til at Jonas og Katrine kommer herned i juni! I juni er der op mod 48 grader i Delhi, sandstorme og begyndende monsun - så jeg regner bestemt med vi smutter op i Himalayabjergene eller noget tilsvarende. Det bliver ligesom under forvaltningsret bortset fra vi mangler Mikkel og kantinen - men et læsegruppemøde i bjergene er nu også ret okay!

Glæder mig allerede til at arrangere vores ferie - og endnu mere til at se dem igen!

Har - efter jeg lagde billeder ud af Rasmus og Sofie da jeg fandt ud af de kom - lovet at jeg også ville lægge billeder af Jonas og Kat ud så snart de fik købt billet - så her kommer de.

Jonas og Katrine en meget sen aften efter Jonas har leget med læbepomade!

Jonas og jeg!

Kat og jeg!

Og Jonas og Kat - synes også de fortjener et lidt bedre billede end det første!

Glæder mig i hvert fald til at bruge de sidste feriedage sammen med de to!

Ras, Sof og Sids på eventyr!

2007-04-10T07:05:00.000-07:00

Stærkt inspirreret af titlen på Sofies lydbånd om Rip, Rap og Rup vil jeg nu forsøge at berette om de sidste 14 dage. Det er en smule svært at få det hele med, men jeg vil forsøge at fortælle om den mest fantastiske (og tiltrængte!) ferie.

Efter onsdagens pokeraften (det vil sige Mirva og Susanna og jeg på Stones med Mojitos mens de andre spillede poker) tog jeg ud i lufthavnen for at hente Rasmus og Sofie, som jeg på en eller anden måde havde fået overtalt til at komme og besøge mig. Det var så fantastisk at se dem komme ud af lufthavnen - rystede helt! Selvom jeg kun har været væk 2,5 måned, så er det altså noget helt specielt at vide at man får besøg hjemmefra!

Da vi havde fået snakket alt igennem og åbnet gaver hjemmefra - både dem jeg havde bedt dem om at tage med og dem der var en overraskelse (mange mange tak Katrine!) kl ca. 4 om natten gik vi til ro - havde jo planlagt den helt store tur torsdag!

Torsdag tog vi til Old Delhi - jeg er udemærket klar over at det er lidt en hektisk start, men tror jeg synes vi skulle se det mest hektiske først - derefter virker alt nemlig ret afslappende! Det var sindsygt varmt, og vi måtte løbe fra skygge til skygge i Jama Mashid da vores bare tæer ikke helt kunne tolerere kogende sten...

Sofie og jeg var ikke helt passende klædt, så vi fik disse "lille hus på prærien kjoler på".

Jep - man bliver nok ikke meget mere charmerende!

Der sker virkelig noget i alle retninger!

Var oppe i minareten (elsker den udsigt!) med 4 danske damer der måtte låne Rasmus. Man må jo af "sikkerhedsmæssige årsager" ikke gå derop uden en mand - så de lejede sig ind. Tror nu egentlig han nød at være mand for 6 af os selvom jeg ikke er helt sikker på hvordan han ville have reddet os alle på en gang ;-)

Efter en hel dag i Old Delhi var vi alle tre ret smadrede, og den fantastiske mad på Punjabi by Nature (kom til at bestille nok til 8 mennesker da vi jo skulle prøve det hele!) var vi ret slået ud. Vi var dog ikke parate til at acceptere nederlaget, så vi tog om til Jes og fik et par drinks inden vi tog videre på Baci. Første gang jeg var der, men det er et rigtig fint sted. Lidt lille, men god musik og søde mennesker. Den perfekte slutning på en god - men hård første dag!

Meget meget mad - men også meget meget god mad!

Er stadig lidt sjovt at kunne blive slikket på armen af en ko midt på et marked.

Fredag "lod" jeg de to meget trætte danskere sove længe inden vi tog ind på ambassaden for at hilse på. Var rigtig fedt at vise mit arbejde frem. Det er generelt lidt svært at beskrive de ting jeg oplever, og det var super lækkert at få lov til at vise ting i stedet. Derefter gik turen til Khan Market og Dilli Hat inden vi tog hjem for at gøre os klar til den store bytur. Vi mødtes alle hos Jes hvor Susanna havde medbragt aftensmad til 12 mennesker - ikke dårligt! Var en rigtig god aften der endte i Vasant Vihar med øl, Cashew Nut vin og "mus" med mine nyerhvervede saltbomber.

Foran ambassaden med besøgskort om halsen.

På ambassaden med Susanna som meget kritisk fotograf!

Stort set det eneste billede fra fredag aften - hvorfor den knallert kom ind i billedet er jeg stadig ikke helt sikker på - men Jes ser bestemt ud til at føle sig godt tilrette!

Med en smule dårligt hovede blev lørdag brugt på storshopping på Sarojini - glemmer helt at værdsætte hvor fantastisk det sted er! Der burde være nogen der opfandt et sted i Danmark hvor man kan købe designer tøj til 15 kr. delen! Mens Sofie og jeg gik amok i tøj følte Rasmus sig vist en smule kastreret. Tilgengæld blev der købt ind i mængder til kæresten - og så er der jo noget over chilli øreringe til 2 kr. stykket!

Mc'donalds is "normal size!"!

Sådan bygger man i vores kvarter.

Det er meget meget svært at gå tidligt i seng når man har gæster, så var rimelig smadrede da vi tog til lufthavnen kl. 5.30 søndag morgen. Havde især glædet mig til denne del af ferien. Siden jeg skrev bachelor opgave om Kerala, har det nok været det sted jeg allerhelst ville hen i hele verdenen! Var bare rigtig glad for det blev med de to. Indflyvningen til Trivandrum var allerede en oplevelse. At flyve over ene palmetræer og en hel fantastisk kystlinje er altså ret fedt når man er vant til Delhi! Det var som ar lande i en anden verden - at komme ud fra lufthavnen og se hvordan alle mændene går klædt i hvide lagennederdele og ikke den typiske grå Delhi uniform var det første der mødte os. Vi tog den første og bedste hvidklædte tax
achauffør indtil busstationen hvor vores plan var at snuppe den første bus op i bjergene til Ponmudi. I følge min guidebog skulle det være utrolig smukt, og være indgangen til et stort vildt reservat med elefanter, leoparder og hele molevitten. Busturen derop i en rusten faldefærdig overfyldt indisk bus var bestemt en oplevelse i sig selv! 32 hårnåle sving der får dem i Europa til at ligne kæmpe store behagelige rundkørsler. Men det hele gik som det skulle, og efter 2 timer befandt vi os i den mest fantastiske natur og intet andet end et Government Guesthouse hvor vi blev indlogeret i en meget charmerende hytte på toppen af bjerget. Charmerende var det i hvert fald indtil mørket faldt på og stedet blev forvandlet til en twilightzone af dimensioner! Vi sad på sengen og spillede kort da vi pludselig fandt os selv omringet af 8 kæmpe firben og et ukendt antal muterede kakkelakker med en gennemsnitlig længde på 7 cm. Det var som om vi havde invaderet deres hjem, og det var en udvikling de bestemt ikke var tilfredse med. Jeg vil ikke sige nogen af os tre er specielt hysteriske (jaja - okay - jeg er nok...) men det slog os alligevel ud. De var overalt, og man ventede lidt på de sprang på en med big pointy teeth. Efter vi havde kravlet sammen i midten af sengen et stykke tid blev vi enige om at situationen langt fra var holdbar, og vi gik (nærmere styrtede!) ned til receptionen og klagede vores nød. Jeg tror nu ikke inderne helt forstod vores skræk, men de var meget søde og forstående, og vi fik lov til at flytte ind på et værelse i hovedbygningen i stedet, hvor de 3 firben på toillettet pludselig ikke virkede så slemme. Vi fik ikke set noget til alle elefanterne og leoparderne, men vi var vist egentlig også enige om at vi havde fået wildlife nok!

Banegården i Trivandrum hvor man kan få de vilde rabatter hvis man er enke efter mænd der er død på Sri Lanka, hvis man er deaf and dumb, hvis man har tuberkulose eller er under 33. Det kunne DSB lære noget af!

I Kerala er de kommunister - og det bliver der skiltet med!

Det er da et fint sted!

Men - man kan så småt fornemme den uhyggelige stemning...

Jep - så er der dømt twilight zone!

Dagen efter i lidt højere humør mens vi tullede lidt rundt i junglen.

Bussen - det er jo ikke det mest betryggende køretøj!

Turen ned igen var endnu vildere end opad - man kunne ikke lade være med at være bare en smule nervøs, men det hele gik som det skulle, og et par timer efter befandt vi os i et tog på vej mod Varkala og strandferie. Da sæsonen lige var slut var der ikke mange turister, og jeg tror vi var de eneste på vores hotel. Selve stedet er utrolig lækkert, men det er ret svært at forstå hvorfor de er så ligeglade med det. Der ligger skrald over det hele, og det rør dem ikke! Det gør virkelig ondt i hjertet at se en så fantastisk strand være fyldt med affald. Men den var fantastisk - sand og klipper - og enorme bølger. Man kunne ikke svømme, men blot hoppe lidt rundt derude, det var ret vildt at man følte at man hvis man ikke lige var opmærksom ville man blive hevet langt væk af strømmen. Men det var så lækkert at være i vand. Jeg har som sådan ikke savnet vandet før jeg egentlig var ved det - men jeg kan godt mærke at jeg i Danmark er vant til at have vandet meget tæt på ligemeget hvor jeg er. I Varkala havde vi så vores næste syrede oplevelse. Vi vidste jo godt vi var 5 breddegrader fra ækvator, men vi havde altså troet at en faktor 40 ville være nok. Men nej - efter en times tid i solen var vi fuldstændig og helt aldeles stegte. Min blege hud var i hvert fald ikke forberedt på det. Dagen efter var jeg ikke i stand til at gå, og da slet ikke sidde ned. Vi tænkte at vi jo så måtte befinde os i skyggen - men selv det tog ikke modet fra solen. Efter et par timer på en restaurant i skyggen var Rasmus fuldstændig pink i hovedet på trods af solcreme. Spejlingen fra vandet var så lige nok til at koge ham totalt!

En enlig krage på stranden i Varkala.

Rimelig nasty bølger - men er da også vildt flot!

Strandnymfer - inden det gik helt galt for os!

Mere dejlig strand!

Så skete det - ligger her med et tykt lag aloe vera og binyrebakhormon creme og en kold våd kjole over mine ben - jep - meget charmerende!

Generelt fik vi rigtig god mad - men vi lærte på den hårde måde at man ikke skal bestille rejecocktail. Det var simpelthen æggesnaps med klamme små ting i. Puha! Gjorde det endda igen et andet sted hvor jeg virkelig troede det ville være godt... Fra nu af bliver der kun bestilt cocktails hvis det er den slags man drikker!

Tror ikke der var nogen af os der havde forestillet os at det netop ville blive krybdyr og sol der skulle blive det største problem! Men her bagefter har vi nu haft det meget sjovt med at tænke tilbage på det hele og klappet hinanden på skuldrene (ikke rigtigt - vi er for forbrændte!) og være meget enige om at vi håndterede det hele rigtig fint.

Næste stop var Cochin hvor vi brugte de sidste par dage på at spise rigtig god mad, se fine kinesiske fiskenet og en hel dag på en backwater tur. Det var en rigtig fin tur. Vi tog afsted tidligt om morgenen i en båd med 20 mennesker. Meget afslappende og hyggeligt. Efter ægte Kerala frokost ombord på båden kom vi i små både og bevægede os ind på de mindre vande. Der bor simpelthen mennesker overalt i det her land! Selv helt inde på de mindste øer bor der mennesker som er selvforsynende med alt (pånær rent drikkevand hvilket selvfølgelig også er et rimelig stort problem!). Det var desuden lidt skægt at se de her mennesker sidde midt i det rene ingenting og læse avis - i min bachelor opgave beskæftigede jeg mig jo netop med den sociale udvikling Kerala har gennemgået og blandt andet med alfabetiseringsgrad på samme niveau som i Danmark. Der er nu altså et eller andet over at se en mand sidde midt i junglen med en avis og læse!

Stationen i Cochin - lidt derfor jeg ikke stoler på indisk postvæsen!

Stemningsbilleder fra togturen fra Varkala til Cochin - var ret skægt at prøve en tur med indisk tog - og var en rigtig flot tur!

En meget træt Rasmus på Sleepers Class.

Saree klædte kvinder på en lille station.

Meget fotogene indere i toget!

På vejen til Cochin.

Ret fantastisk med et billede af Sofie og jeg i et køretøj uden vi sover!

Igen - der var et par episoder hvor vi var mindre heldige med maden. Dette brændte halve franskbrød er en sandwich i Fort Cochin.

Og så er der backwater stemning!

Fiskere.

Vi fik også lige en lektion i forskellige træer og planter. De har træer der kan kurere alt her åbenbart!

Kokosnød manden - blev lidt nervøs på hans vejne med den der kæmpe machette - men han virkede til at have styr på det!

Rasmus der lader som om han nyder kokosmælk - og mig med min cricket kasket... Var nødt til at investere i noget jeg kunne have på mit skoldede hoved, og det var simpelthen den man kunne få!

Sofie og jeg med kokosnødder i mængder!

En familie på en af småøerne.

Søde unger - men stadig lidt svært at forstå de skal sminkes så voldsomt!

Man kan så også bade i backwaters!

Ren idyl ombord på båden!

Vores kaptajn med de tykkeste briller jeg nogensinde har set!

Fællesfoto!

Meget langsom fisker - i hvert fald indtil han spottede Rasmus' cigaret og fik lyst til sådan en. Så indhentede han ellers lige vores båd så han kunne snuppe en!

Kinesiske fiskenet. Vi havde lange diskusioner om hvordan de virkede - om man smed dem ned i hovedet på fiskene, brugte dem som boomerang eller lagde dem på bunden og ventede... Fandt tilsidst ud af at de bliver belagt med kokos som madding og sænket ned i en tre dages tid, og så er der ellers fisk!
Vores kok som vi sad og hyggede vældigt med!

Sådan henter man fiskenettene igen...

På vej hjem fra backwaters - meget meget trætte mennesker!

Samme aften var vi inde og se Kathakali - traditionelt indisk teaterdans. Havde egentlig læst det skulle vare 4 timer hvilket skræmte en del - men det viste sig nu kune at vare en 45 minutter. Synes det var super spændende - men er nu stadig glad for det ikke varede de 4 timer. Det er en dans hvor man bruger alle ansigtsmuskler, øjne, fingre, fødder osv. Og på den måde kan man sige hvad som helst. Var meget specielt - men er ret vild med den slags!

Selve sminkningen var en lille forestilling i sig selv! Her er der virkelig tale om en mand der kan putte eyeliner på så den sidder som den skal!

Selve stykket - vilde kostumer!

Var også ret tydeligt at det var noget hårdt for de medvirkende!

Sidste aften i Cochin. Fin tagrestaurant hvor vi brugte mange timer på at spille 500 og røvhul. Tjeneren kom endda hen på et tidspunkt og spurgte om vi spillede "ass" - vidste virkelig ikke man og spillede det i Indien - men der kan man bare se!

Lige inden vi tog afsted til lufthavnen - efter vi ikke så andre end uhyggelige dyr i den såkaldte dyrepark var det ret fedt at få set denne elefant midt i Cochin!

Også selvom den bare var i lænker uden for et shoppingcenter - en elefant er stadig ret sej at se!

Søndag gik turen tilbage til Delhi. Meget speciel flyvetur - ingen af os har nogensinde oplevet den form for tumult før. Puha - da vi endelig landede (meget meget brat og kun på det ene hjul - vi var altså ved at vælte er vi sikre på!) - kom stewardene vadende gennem flyet med et utal af brækposer, og lugten ombord var en smule ubehagelig. Men vi kom helskinnede hjem til Vasant Vihar hvor vi velfortjent hyggede med barskabet til den lyse morgen. Sofie og jeg havde jo lært af weekenden før, at en smule hovedpine er det bedste at shoppe med. Vi blev dog rimelig skuffede da vi fandt ud af at Sarojini har lukket om mandagen (altså - nogen steder har lukket søndag, andre tirsdag - og åbenbart har nogle steder så lukket mandag - de burde bestemme sig for en dag!). Heldigvis var skobutikken i Lajpat Nagar ikke lukket - så Sofie kom ikke tomhændet hjem. Vi mødtes med Rasmus (som selv havde forhandlet sig til en rickshaw ;-)) på Dilli Hat til en omgang momos inden vi tog til Ashtaang for at slutte ferien af med massage. Rasmus og jeg nøjedes med fodmassage (tror ikke nogen skulle røre ved min forbrændte og blænede ryg!) mens Sofie fik hele turen.

Lige et billede fra en rickshaw - eller en himmelseng som Sofie nok ville kalde den. Har virkelig aldrig før mødt en der synes det var så behageligt at køre i en rickshaw at hun næsten faldt i søvn bare af at kigge på den!

Efter endnu et festmåltid på Punjabi var det tid så til farvel.
...................................................................................................
Puha - var jeg faktisk ikke helt klar til. Det har været så skønt at have gæster hjemmefra - og de to her har da været intet mindre end sublime gæster! Jeg har haft det virkelig fantastisk de sidste 14 dage, og det har været så rart at have mennesker omkring sig der virkelig kender en i en anden kontekst. Så det var med en klump i halsen der blev vinket farvel.

Både det at se en anden del af Indien, at komme lidt væk fra Delhi og især at have gæster var lige det jeg trængte til. Så nu da klumpen så småt er ved at fortage sig om min krop begynder at se nogenlunde normal ud igen, er jeg en ren energibombe fuldstændig ladet op af sol, ferie og rigtig dejligt selskab!

Og så lige en special treat til jer der tror jeg er bange for slanger... Okay - fair nok - jeg er hunde angst! Så den slet ikke selv da Rasmus gik forrest så jeg nåede at blive advaret og løbe over på den anden side af vejen og så langt væk som muligt. Måske er jeg konservativ - men synes virkelig kurve er lavet til at indeholde frugt og den slags - det her er jo stygt! Men er i hvert fald blevet bedre til at håndtere det - kan da kigge på billedet nu!

Ayurveda Massage

2007-03-24T04:50:00.000-07:00

Kate, Jamie og jeg aftale i går at vi skulle pleje os selv med en omgang Ayurveda massage. Og hvilken fantastisk ide! Ayurveda er et ældgammelt holistisk sundheds system som de er meget optaget af i Indien. Det er i sær stort i Kerala hvor jeg skal ned med Rasmus og Sofie om en lille uge, så tænkte også jeg lige kunne prøve det af inden jeg tvinger dem under behandling.

Vi valgte en "Abhyangam" behandling: "Oil applications for the body and head. Prescribed medicated oil is applied on the body and head gently for about 45 minutes. Daily massage helps alleviate fatigue, delays ageing and is good for the eyes. It also builds up the body, helps getting sleep and improves skin texture, colour and strength."

Kom ind i et meget indisk, men enkelt, rum med en træ brix. Fik så ellers besked på at smide alt tøjet og blev iført en form for grøn ble! Føltes lidt specielt... Og så fik jeg ellers først ansigts og hovedbundsmassage - fantastisk! Dernæst fullbody massage - og jeg skal love for de mener fullbody! Da jeg til slut var fedtet helt ind i varm olie blev jeg badet og skrubbet i en form for mudder. Det var virkelig utroligt! Min massør var en ca. 60 årig gammel indisk kvinde der kun talte hindi. Hun var super dygtig og rigtig sød, og meget bekymret for mine mange myggestik - var lidt svært at forklare hende at det bare var myggestik og at jeg ikke var frygtelig syg!

Bagefter var vi alle tre fuldstændig udmattede, men havde det fantastisk - glæder mig allerede til at skulle igennem proceduren engang til om en halvanden uges tid!

Efter behandlingen med skørt hår - selvom det blev behandlet og tilført alt muligt var der ikke noget der hed hårtørrer eller børste - så nu må vi se om det er til at få filtret ud igen. Men hva' - det var bestemt også skørt hår værd!

Diplomat Jazz

2007-03-24T04:30:00.000-07:00

Man har noglegange nogle ret fede fordele ved at være i praktik på en ambassade. I går havde vi fået billetter til Jazz i Lohdi Garden Restaurant med gratis mad og drikke. Det var så fint! Udendørs, og alt var dækket med lys der hang fra træerne. Bandet var helt fantastisk - sangerinden var helt ekstremt dygtig - kan ikke huske jeg nogensinde har hørt noget lignende! Kate og jeg endte da også med at lege de pinlige fans og gå hen og fortælle hende hvor helt utrolig hun var! Maden var også genial, er vild med det koncept at der bliver båret små snacks rundt inden selve buffetten åbner. Man når næsten at spise sig helt mæt i kebab, seafood quiche, humus og diverse andre lækkerier! Og dog, vi gik nu også til den da buffetten åbnede - var også vildt lækkert. Forelskede mig især i chokolade moussen - hold da op! Troede næsten man kunne falde død om efter at have spist den... Og det ville man nok også gøre på længere sigt...

Jeg har det stadig en smule svært ved at komme med til den slags arrangementer. Det er virkelig en aften som den man ser den kæmpe forskel der er på folk i det indiske samfund! Der var så mange tiggere på vej derind, og så pludselig går man gennem døren til en helt anden verden hvor man får business kort af vinproducenter og ikke når at løbe tør for noget før der bliver fyldt op igen! Men igen - har bestemt mig for bare at nyde at jeg faktisk har sådan nogle muligheder - det hjælper alligevel ikke nogen at jeg trækker idealisme kortet og holder mig væk... Så nu nyder jeg bare de her oplevelser mens jeg kan.

Lige et par billeder - var lidt svært at tage nogle ordentlige på grund af alt lyset - men alligevel!

Det eneste problem med sådan nogle udendørs aftenarrangementer er at der alerede nu er begyndt at være myg.. Som resultat ligner mine ben allerede et mindre katastrofeområde, og jeg kan nok kun forvente det bliver værre...

Lasse, Jamie og Kate.

Mig - i rimelig specielt lys!

Peter og Lasse

Jamie og Kate

Cricket part II

2007-03-20T10:14:00.000-07:00

Må hellere lige sige undskyld til hele den indiske befolkning. Fik skrevet tidligere at de er vilde med cricket, men er elendige til det! Det vil jeg hermed gerne trække tilbage... Godt nok tabte de til Bangladesh (PINLIGT - der var nærmest landesorg!) - men i går satte de så ny World Cup rekord da de slog Bermuda med over 400 point! Det er åbenbart ret godt gået (ved stadig ikke så meget om sporten - men ved at aviserne i dag var fyldt med det faktum at Indien er back in the game!). Så nu er det store håb så at Indien banker Sri Lanka, og at Sri Lanka taber til Bangladesh. Sker dette er de videre - og så garanterer jeg fest i gaden!
Så undskyld til Indien - de er ikke direkte elendige - de er med igen!

Mine yndlingsting lige nu!

2007-03-19T08:04:00.000-07:00

En lille kavalkade over mine yndlingsting lige nu (i hvert fald dem jeg har billeder af!)...

Vores morgen rick-shaw. Chaufføren venter på os hver morgen - og får så en bonus fredag hvis han har været der hver dag. Er nu ret fedt bare at kunne gå halvvågen ned af trapperne og sætte sig ind i en rick-shaw hvor der ikke skal forhandles pris eller spørges om vej!

Min computer - godt nok ekstrem langsom - men guld værd så jeg kan holde kontakt med jer derhjemme!

Min Creative MP3'er - er rimelig rart engang i mellem at kunne falde i søvn til Coco Rosie eller Sigúr Ros i stedet for fly, torden, dytten eller rag-pickers.

Min afskedsgave fra Katrine - en hel bog med billeder af vores hverdag (og mest fest) hjemme i Århus - er nu rar at kigge på engang i mellem!

Mit blå tørklæde - her i selskab med Mirva og jeg. Købt i Anoukhi - fantastisk butik. Fine fine indiske ting som alligevel ikke er alt for indiske!

Bredspektret antibiotikum - meget meget genial medicin lige nu hvor Indien endelig har fået ram på mig og jeg i to dage har troet mavekramper skulle gøre det af med mig...

Fantastisk ægte lædertaske til absolut næsten ingen penge! Mmmm - lugten af nyt læder der er formet som en taske!

Helt utrolig fine og smukke røde sko! Ikke specielt fantastiske at gå i - men meget meget pæne og billige (og ja - har dem også i grøn...)!

Genial bog! Han skriver om Delhi så man faktisk forstår byen meget bedre! Er fantastisk at læse når man har været her en måneds tid så man kan genkende mange af tingene, men også forstå noget af det der er rigtig svært at forstå! Kan varmt anbefales hvis man skal herover - eller hvis man bare synes Indien og Delhi er ekstremt spændende...

Nok den ting der er allermest yndlings lige nu - billetter til Kerala når Rasmus og Sofie kommer herned. Vi flyver til Trivandrum, tager tog eller taxa til Varkala og videre til Kochi hvor vi flyver tilbage fra. Bliver en tur med både kultur og naturoplevelser - og nogle dage på en faktastisk strand!

Og til slut - et par billeder fra Nehru Park hvor mig og min "City of Djinns" brugte søndag eftermiddag - er nu rart at man kan tage en rickshaw indtil et kæmpe grønt område midt i ellers beskidte Delhi og sidde der med en bog eller gå en tur! Har jeg vist aldrig i mit liv brugt en søndag på før... Men var rigtig rart - ingen affald, stort set ingen støj og masser af sol og egern der desværre ikke lige var til at fotografere..

Cricket

2007-03-14T08:52:00.001-07:00

Synes nu den er ret fed - man har set den slags Nike reklamer så mange gange med brasilianske fodboldspillere der spiller i gyder, på strande, fabrikker osv. Men fodbold i Indien? Nix - her står den på cricket! Ved stadig ikke helt hvad det går ud på - om det er en avanceret form for rundbold eller hvad det er - men de er fuldstændig vilde med det! Og de er ekstremt dårlige til faktisk at spille det... Men reklamen er sgu da fed! Og trafikken er faktisk (bortset fra cricket spillerne selvfølgelig!) meget realistisk på den kaotiske måde!

Weekendbarn og Qutb Minar

2007-03-13T05:26:00.000-07:00

Denne weekend var jeg weekend barn hos Susanna. Vi startede med chicken momos på Dilli Hat. Momos er en fantastisk opfindelse - og er endda ved at vende mig til den ellers ret stærke chili sauce... Dilli Hat var faktisk en ret befriende oplevelse - fordi det koster 10 Rs. at komme ind (lidt mere end 1 kr.) er der relativt rent og pænt - og ikke mindst stille! Nærmest en hel anden verden!
Derefter var vi i biografen. Det er nu lidt anderledes end hjemme - de er f.eks. ikke videre bekymrede om at sidde og snakke højlydt i mobil og den slags! Vi så "Pursuit of Happiness" - og jeg må indrømme jeg blev helt trist.. Er lidt en underlig fornemmelse at bo i et så fattigt land, og så kunne blive så trist over at se fattigdom i USA. Men vi blev enige om at forklaringen selvfølgelig er at man forventer noget andet af et ressourcestærkt land som USA (eller i hvert fald burde gøre det)! Desuden er det noget nemmere at tage en sådan film til sig - som jeg før har skrevet så bliver man nødt til at holde en vis distance til alle de frygtelige ting man ser og oplever her - ellers kan man ikke holde det ud!

Vi tog videre til fødselsdag hos en af Susannas veninder - er nu skønt at man her først i marts kan sidde på tagterasser sent om aftenen uden at fryse!

Lørdag tog vi ud for at se Qutb Minar - kæmpe område med forskellige ruiner koncentreret om den 73 meter høje minaret. Det er virkelig et fint sted på trods af at det ikke kan kaldes direkte velbevaret. Minareten er dog stadig rigtig flot.

Lige et par billeder.

Qutb Minar i modlys.

Og i "medlys"

Og med mig foran.

Det er da bare rigtig fint!

Lidt svært at se - men der er altså fyldt med papegøjer! Eller i hvert fald én - og så en masse duer...

En eller andens grav - vi fandt aldrig ud af hvis - men han må have været ret vigtig!

Enkelte af udsmykningerne var faktisk ret velbevarede!

Og de mønstre de kunne lave i disse bygninger er jo fantastiske! Man kan sige meget om de "mughaler" - men de har altså bygget nogle sindsyg flotte ting!

Total idyl!

Efter Qutb Minar tog vi ind for at spise frokost på Big Chill - men som sædvanligt var der flere meter lang kø udenfor! Er altså lidt vildt - men de har jo også verdens bedste blueberry cheesecake! Vi spiste kinesisk i stedet, og om det var det, eller det mere sandsynlige at jeg havde befundet mig i smog, udstødningsos og dyt dyt dyt en hel dag - hvor om alting er fik jeg i hvert fald den ledeste migrænelignende "der er nogen der saver i min hjerne bag mit venstre øje"-hovedpine. Så vi tog hjem og jeg fik sovet et par timer.
Da jeg vågnede og var lidt mere frisk ringede Mirva og spurgte om vi ikke kom et smut forbi Peter til fest. Da det var lige rundt om hjørnet tog vi afsted, men blev dog ikke længe... Drengene ville alle på Elevate, og med Susannas mange planer for søndag, og min tidligere hovedpine der kunne måles på richter skalaen, traf vi den fornuftige beslutning og tog i stedet hjem efter en times tid. Dette betød også at vi var i stand til at spise lækker morgenmad på terassen i solskin rimelig tidligt søndag inden jeg begav mig tilbage til Vasant Vihar.

Vel hjemankommet til lejligheden fik jeg så historien om vores nye "sambo" af Lasse. Føj føj føj! Den slags skal man åbenbart vende sig til - de kommer til at være over alt når det bliver varmere og mere fugtigt!

Lige nu går både Lasse og jeg rundt i en frygt for at støde på denne lille fyr. Kakkelakkerne har jeg ikke så meget i mod - men den her! Det er jo en slange med ben! Men måske er det positivt - måske bliver jeg helt hård med hensyn til den slags når jeg har været her et halvt år!

En lille historie fra en vækstøkonomi - eller?

2007-03-12T07:46:00.000-07:00

Kom lige i tanke om en historie jeg læste i Hindustan Times for noget tid siden. Den illustrerer ganske fint hvor stor forskel der er på livet i de små stammesamfund og i storbyer som Delhi og Mumbai.
Overskriften på historien var "18 month old boy married to dog". Historien handlede om et lille stammesamfund i Uttar Pradesh hvor en lille dreng havde været så uheldig at få tænder i overmunden først. Vi ved jo alle (!) at det betyder at drengen på et tidspunkt bliver ædt af en tiger! Den eneste måde den stakkels dreng kunne reddes, var ved at gøre "Tigerguden" glad - og hvilken metode er bedre til dette, end ganske enkelt at gifte drengen med en ged eller en hund! Faderen til drengen ville egentlig helst have ham gift med en ged, men var så kommet til at tænke på hvor gal Tigerguden ville blive hvis geden skulle gå hen og blive slagtet - så han valgte den sikre udvej og giftede drengen væk til naboens hunhund. Det skal lige nævnes at der er tale om et rent symbolsk ægteskab hvis nogen skulle være i tvivl.
Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm...
Det er altså et eksempel på hvor kontrastfyldt det her samfund er! Den slags små historier hører man simultant med man hører om vækstrater på 9,2 %, IT succes, management uddannelser, ekstremt dygtige læger osv. osv. Tror det er noget af det jeg synes er det mest spændende ved Indien - at den slags kan eksistere side om side.

Healthcare

2007-03-11T00:30:00.000-08:00

Så har jeg også fået afprøvet det indiske sundhedssystem - det private af slagsen forstås! Efter mine små svimmelture og en enkelt pinlig besvimelsesepisode ville jeg lige have tjekket at alt var som det skulle være. Havde ikke forestillet mig der ville være noget i vejen med mig, men man kan måske godt argumentere at Delhi ikke er den mest hensigtsmæssige by at dejse om i... Så i mandags tog jeg til "full-body health chek-up". Det er åbenbart den eneste måde man kan blive undersøgt på - der er ikke noget der hedder en enkelt blodprøve eller noget, men simpelthen en hel pakke med 5 timers undersøgelse af ALT! Jeg var simpelthen til alle typer læger - selv øjenlæge! Rendte rundt i 5 timer fra undersøgelse til undersøgelse i et lilla træningssæt jeg fik udleveret da jeg kom - det var nu en speciel oplevelse!
Fik taget noget der ligner 8 blodprøver - både før og efter indtagelse af glukose vand, fik taget diverse røntgenbilleder, en ultralydsscanning (måske er jeg uvidende på medicinområdet - men troede virkelig det var noget for gravide!), diverse fysiske undersøgelser og snak med en 3-4 forskellige læger! Skal ellers love for jeg følte mig nysynet bagefter! Lægerne virkede ekstremt professionelle, og da det var et privat hospital var der også rent og pænt, men man kunne virkelig se forskellen på det udstyr de brugte! Mit EKG diagram blev foretaget med en form for bilbatteri opladere (mindede de i hvert fald mest om!), min puls blev stille og rolig bare målt ved at holde fast om mit håndled og tælle, og generelt var der bare ret stor forskel på det de havde til rådighed i forhold til i Danmark. Men bortset fra det var jeg ret imponeret - man fik en super god service, de var venlige og meget gode til at forklare tingenes tilstand, og alt gik ekstremt hurtigt og virkede professionelt. En skam at de offentlige hospitaler på ingen måde kan måle sig med dette!
Jeg fik så svar på mine mange mange prøver i torsdags - og kan glæde jer med jeg er helt i topform. Jeg skal drikke mere vand og spise mere (synes ellers jeg har spist rigeligt!) og så skal jeg spise multivitaminer og drikke mælk (rimelig træls i et land hvor det stort set kun fås som frygtelig langtidsholdbart stads hvis ikke man vil risikere at det er dårligt...) - så der er i hvert fald ikke noget i vejen med mig!
Så for små 400 kr. er jeg simpelthen nysynet og i tip-top stand - er faktisk en ret fed fornemmelse!

Besøg fra Danmark

2007-03-06T06:55:00.000-08:00

Fantastisk nyhed! Den 29. marts får jeg besøg hjemmefra - Rasmus og Sofie fra IFSK kommer på besøg i hele 12 dage - det er jo helt fantastisk!

Glæder mig så meget til at vise folk det her land!

Sofie og Rasmus til min afskedsfest.

Rasmus og jeg til samme fest.

Så nu er der altså gået total rejseagent i mig - er ved at samle diverse tilbud ind så jeg kan finde ud af hvordan vi får set mest muligt til færrest penge. Problemet ved Indien er jo lidt at der er ekstremt meget at se - det bliver en smule svært at vælge... Men jeg er sikker på vi nok skal komme vidt omkring og opleve en masse fantastiske ting!

Årets vandkamp!

2007-03-05T05:56:00.000-08:00

Holi: en hinduistisk religiøs festival hvor der bliver spist hashkager og drukket "hashmælk" i stimer mens 1 milliard indere smidder farve og vand blandet med farve på hinanden! Det er da en helligdag der vil noget!

Alle leger med (nogen mindre frivilligt - der er ikke nogen der skal bevæge sig udenfor hvis de vil undgå at få en smule farve på sig...) - folk er glade OG fulde OG skæve! Jeg skulle med Susanna og Esben ud til en af Susannas venner og fejre Holi - og bare det at få en taxa var næsten umuligt. Hos den lokale taxistand var beskeden "We are to drunk - it's Holi!" - efterfulgt af en masse farve... Jaja - er da et stort plus de selv er klar over de ikke er i stand til at køre! Fandt endelig en taxa der kunne køre (chaufføren var sikh) - og kom afsted. Var knap stået ud af taxaen før et par indere spottede mig og råbte "Oh my God - she's sooo clean!" hvorefter jeg blev bombarderet med vandballonner med farve i... Så alledere inden vi nåede ud til Susannas ven var jeg stort set helt blå! Godt jeg lige havde husket at tage tøj på det er okay bliver en smule smadret!
På vej ud til festen så vi hunde, køer, børn og gamle fuldstændig dækket i farver - et fantastisk syn! Og folk virker ekstremt glade (måske igen på grund af alkohol, hashkager og hashmælk!).

Selve stedet var helt fantastisk - nærmest et lille slot med en helt fantastisk parklignende have udenfor Delhi og stort set udenfor snavs, støv osv. Med det samme vi kom blev vi overfaldet med mere farver, vand og diverse farvet skum! Virkelig en genial oplevelse - både børn og voksne legede med og efter en times tid var ikke en eneste plet på folk en naturlig farve! Der blev danset (som sædvanligt til Bollywood og techno!), leget, spillet fodbold, spist en masse af den berømte kage og drukket tæt! Er virkelig glad for jeg oplevede det - det er da fantastisk at møde en masse mennesker som kommer løbende hen, smørrer dig ind i farver og ønsker dig "Happy Holi!". Det er da om ikke andet så lidt mere festligt end en dansk påske eller kristelig himmelfarts dag!

Først lige huset - mmmmm - man bliver nu en smule misundelig!

Det er da nogle helt utrolige farver (og helt utrolig sværre at få af igen!)

Susanna og Esben i kamp!

Sådan der!

Susanna - efter en spand vand!

Børnene var nok de værst ramt - og de nød det!

Men det må da også være fantastisk med en far i de farver!

Den regnbuefarvede mand i midten ved siden af den alt for rene mand er værten.

Det er da festligt!

Og der blev danset!

Fodbold i farver.

Og forresten - fantastisk mad - er ved at blive ret glad for det indiske!

Og sådan endte jeg så med at se ud! Og det grønne, røde, gule og blå sidder ekstremt godt fast i lyst hår! Fantastisk når jeg skal til morgenmad hos ambassadøren med Mariann Fischer Boel onsdag morgen! Hmm - har da heldigvis lige et par dage til at forsøge at komme af med mit multifarvede hår!

Housewarming

2007-03-05T05:26:00.000-08:00

Så fik vi ellers holdt housewarming! Vi havde jo hørt hvor nemt det skulle være at holde fest i det her land - så det skulle jo afprøves. Og ganske rigtigt - et smut ned til den lokale spiritusforretning og bestille øl og andet godt til udbringning og vupti - en halv time senere er køkkenet fuld af gode sager for næsten ingen penge! Og så bad vi ellers maiden om at lave springrolls i mængder - og sådan der; så var der ogs snacks! Det bedste af det hele som vi virkelig havde glædet os til, var det med at stå op dagen efter til en fuldstændig ren og pæn lejlighed... Men men men - det måtte vi så lige skyde en hvid pil efter da vores maid fortalte at hun da havde fri lørdag på grund af en hinduistisk religiøs festival - holi. Det ødelagde dog ikke vores gode humør som festplanlæggere - og slet ikke da Lasse og jeg stod op ret sent på eftermiddagen dagen efter og til vores glædelige overraskelse havde vores nye franske roommate, der tilfældigvis elsker at gøre rent, lige ordnet det hele! Stor tak til ham!

Festen var som den skulle være - gang i baren og dansegulvet! Det var en noget broget flok fra så eksotiske steder som Danmark, Indien, Norge, England, USA, Island, Holland, Spanien, Frankrig og en enkelt kineser. Generelt var der tale om et arrangement vi bestemt gentager engang - helst når vores maid ikke lige præcis har fri dagen efter så Eric slipper for oprydningen!

Sådan skal et køleskab se ud! Vi havde jo lært lidt af sidste uges fest på taget af storcentret og købt ind i rigelige mængder - det meste forsvandt nu alligevel i løbet af aftenen...

Gang i dansegulvet! I hvert fald mente Susanna og jeg der var gang i dansegulvet!

Cashewnut vin - puha - minder en del om kinesisk risvin... Altså en blanding af sure tæer og vingummibamser! Især når det som den her flaske i hvert fald har stået i lejligheden i 2 år (er det sidste vi kan spore det tilbage til!) - men en pagt er en pagt - så Esben og jeg måtte jo forsøge os med sprøjtet!

Indre fra Lithaun og jeg.

Esben, Susanna, Mirva, kinesisk pige jeg desværre ikke kan huske navnet på og Emilia.

Lige en hyggesnak over en kold øl eller to. Fosters - it's australian for beer (og man får mindre ondt i hovedet af dem end King Fishers!)

Siden sidst

2007-02-26T05:06:00.000-08:00

Vejret:
Siden sidst er det faktisk blevet ret varmt her i Delhi - ved godt det ikke er sjovt at sidde og læse om når der nu er snestorm og snedriver og "jeg måtte gå 5 km. for at komme i skole med bare tæer"-stemning hjemme i Danmark.
Lige nu er det rigtig behageligt, men efter hvad jeg ved skal man også nyde det så længe det varer, for om en lille måned bliver det vist så varmt (op mod 48 grader!) at det ikke er til at holde ud - så prøver virkelig at nyde de 28 grader der er nu. Det er nu skønt at sidde med en tropisk drink man har betalt 15 kr. for på en tagterasse på en lille café efter fyreaften fredag eftermiddag!

Ja - der må man gerne være misundelig!

Boligsituationen:
Siden sidst har vi fået ny roommate. Anders rejste jo hjem for en uge siden, og vi var så heldige at vi allerede har fundet en ny - ellers ville det blive ret hårdt rent økonomisk! Eric er praktikant på den fanske ambassade og flyttede ind i lørdags. Det er nu rart at den slags er faldet på plads - det føltes rimelig uoverskueligt ikke at vide hvordan ens budget ville se ud det næste halve år!

Mere om Delhi:
Siden sidst har jeg været på et par markeder mere. Har fundet en masse helt fantastiske boghandler - bøger koster virkelig ingenting! Det er sådan en skam at jeg ikke må have 50 kg. med hjem når den tid engang kommer. Skal lige have undersøgt hvor meget det koster at sende den slags hjem - for hvis det er nogenlunde til at have råd til, så skal der virkelig købes! Det er simpelthen en statskundskabers paradis. Og skønlitteratur er der også - i vilde mængder! Derudover kan man simpelthen købe gammeldags grammofoner til den nette sum af 150 kr! De er helt fantastiske. Har ikke selv fundet dem endnu, men var til fest hos en dansker der havde en stående - det er nok desværre bare også en af den slags ting der er rimelig svær at tage med hjem.

Den er da helt fantastisk!

Ja - det er så et kaninbur! Tror ikke engang jeg har fanget en kanin på billedet - men må indrømme det er rimelig forståeligt hvis de ligger i hjørnerne med poterne over øjnene - hold da op det er et voldsomt hjem!

Synes stadig det er helt fantastisk at se stiladser som dette der simpelthen bare består af tykke grene! Man kan ikke lade være med at gå og være lidt spændt på hvornår det styrter sammen - men det virker faktisk overraskende stabilt.

Det er så måden man parkerer på her - når folk så skal ud fra de inderste pladser er der simpelthen vagter der skubber bilerne så de kan komme ud! På den måde kan der holde helt ekstremt mange biler på en lille parkeringsplads.

Fester:
Siden sidst har der været fest på taget af et nybygget storcenter. Det var arrangeret af Delhi Expats som er en samling af udlændinge i Delhi. Ideen var super fed - 100 kr. og så var der ellers fri bar hele aftenen. Problemet var lidt at de rimelig hurtig løb tør for alkohol - i hvert fald alkohol der kunne drikkes. Det sidste stykke tid var der kun ren bacardi tilbage... Men det var nu hyggeligt så længe det varede, og der var god mulighed for at møde en masse mennesker! Vi tog videre da festen lukkede og endte på Orange room som er et diskotek under et kæmpe hotel. Det er nu lidt specielt at man i en by med 13 mio. mennesker altid møder de samme i byen - vi tager ellers forskellige steder hen hver gang, og alligevel - altid de samme! Det er lidt spøjst ved Delhi, men det er jo nok meget naturligt. Der er ofte kun et eller to steder der har åbent til sent - godt nok ikke de samme hver gang - men det er jo så de steder folk mødes. Må dog indrømme at indisk øl og spiritus er rimelig voldsomt - det er så fyldt med kemikalier at man umuligt kan undgå en voldsom hovedpine dagen efter selvom man forsøger at holde igen. Jo - man kommer nu lidt til at savne de gode danske drinks!

Storcenterfest - det er da fedt man kan holde fest udenfor i februar!

Måske derfor vi løb så hurtig tør for alkohol! Susanna, Esben og Eric (vores nye roomate).

Susanna og jeg - mens der stadig var gang i baren!

Kaos i Old Delhi

2007-02-17T03:14:00.000-08:00

Nu har jeg været i Old Delhi - og jeg overlevede! Man kommer virkelig til at sætte pris på vores eget kvarter efter en tur i heksekedlen. Det er så vildt - som at være i en anden verden! Der er så sindsyg mange mennesker, dyr, cykelrickshaws, gadehandlere osv. Og så meget skrald, så mange tiggere, så mange halvdøde hunde og lignende. Puha. Man kan kun holde til at være der en begrænset periode af gangen.

Vi var først inde og se Jama Mashid - en kæmpe moske. Man må jo desværre indrømme at det er rigtig svært at se andre ting efter Taj Mahal, da de let kommer til at se ekstremt små og faldefærdige ud. Moskeen var nu flot og man kan sagtens se der er lagt en masse arbejde bag - men den slår nu ikke Taj Mahal. Dog var vi oppe i sydtårnet hvorfra man kan se ud over hele Delhi - og det var ret fantastisk - selvom der var lidt tåget (eller smogget!) kunne man virkelig få et indtryk af hvor stor denne her by egentlig er!

Jama Mashid - det er nu ret tydeligt at det var samme slags mennesker der byggede Taj Mahal!
Anders og jeg foran Jama Mashid. En af guiderne hægtede sig selvfølgelig på os og krævede penge bagefter selvom vi ikke bad ham om noget som helst - man skal lige vende sig til at der skal siges NEJ med store bogstaver hvis man vil slippe for folk der bagefter kræver penge for egentlig ikke at have gjort noget som helst for en!

Et af profeten Mohammeds skæghår (hvordan de så lige fik fat i det ved jeg simpelthen ikke!) - der var et helt lille tempel hvor der også var et af hans fodaftryk og en sandal og den slags.

Trappen i Sydtårnet - intet på det her sted ville gå igennem en dansk sikkerhedskontrol! Der var virkelig mange steder med god mulighed for frit fald og en brækket hals til følge!

Udsigt fra Sydtårnet

Og mere udsigt! Tja - det er ret tydeligt det ikke er de rigeste mennesker de bor i Old Delhi!

Ved det - gik lidt amok i billeder fra oven - men syntes virkelig det var fascinerende!

Gården hvor op mod 25.000 muslimer samles til fredagsbøn!

Og afsluttende - må da næsten have været en model for fødselsdagskagen!

Dernæst fik vi en rundtur af en cykelrickshaw driver. Det var super fedt at komme rundt på den måde - men også lidt skræmmende - man føler sig godt nok lidt sårbar når man sidder i sådan en skrammel af en cykelrickshaw og fyren kører direkte ud foran biler osv. Men det var bestemt en oplevelse. Manden snød os sædfølgelig og ville pludselig have mange flere penge end aftalt - men sådan er det jo. Det var en rigtig fed oplevelse - bare en skam det altid skal ende i diskusioner!

Old Delhi!

Masser af geder og køer!

Rimelig kaotisk trafik!

Der er så mange mennesker i det her land!

Er altså noget helt andet end i vores fine kvarter!

Sådan noget med sikkerhed er de ikke specielt bekymrede for - der hænger ledninger løst ned overalt, og der er ikke noget der hedder rækværk og den slags.

Men er nu farverigt og har sin helt egen charme selvom det er kaotisk og faldefærdigt.

Læg mærke til manden på taget - han stod fuldstændig stille der hele tiden - ved ikke om det var en form for meditation eller hvad det lige gik ud på!

Et marked hvor de forsyner hele Delhi området samt Agra, Jaipur osv. med krydderier og nødder og den slags. Var helt vildt - man kunne næsten ikke trække vejret - krydderierne gik direkte i halsen og også de der arbejdede lød som kroniske astmatilfælde. Kan nu ikke være så sundt - at slæbe rundt på den slags sække her og hoste en hel dag...

Til slut så vi Red Fort - det var nu ikke noget specielt. Det er et kæmpe område med forskellige museer fra de forskellige frihedskampe inderne efterhånden har udkæmpet. Rent historisk var det ret spændende - men det var ikke fordi der var så meget at se. Men det er nu altid fedt at vi på grund af vores opholdstilladelse kan stille os i kø med inderne og stå og kigge på turisterne der betaler mindst 10 gange så meget som os! Tror jeg aldrig holder op med at være bare en lille smule sjovt. Folkene der så tjekker billetter kigger dog lidt mærkeligt når man så kommer med sin "jeg er inder"-billet - tror ikke de synes jeg ligner specielt meget... Men så er det godt man har stået i kø på Foreign Registration Office i timevis og fået rekvireret sig sådan en lille folder så man kan bevise at man altså virkelig er "inder".
Lige et par billeder derfra alligevel - også for at vise den blå himmel - indtil videre har vejret ikke været videre fantastisk - men det er vist på vej - og om et par måneder brokker jeg mig nok over den uudholdelige varme i stedet - sådan er det jo!

Fødselsdagskagen!

2007-02-17T02:14:00.000-08:00

Var i torsdags til fødselsdag hos en af Susannas gamle veninder fra Nagaland - og vil bare lige vise et bud på en alternativ form for fødselsdagskage...

Sådan der! Skal da lige love for det er en fødselsdagskage!

Esben og kagen - brysterne var så lige fyldt med rom!

De sørgelige rester efter en flok undrende gæster udførte plastisk kirugi for at se hvordan kagen egentlig hang sammen!

Så ja - sammenlignet med skulptur kagen til Victors datters bryllup, så kan denne nok ikke måle sig rent estetisk - men det er da humor!

Indisk bryllup

2007-02-13T04:13:00.000-08:00

I går mandag d. 12. februar var vi inviteret til bryllup hos ambassade chauffør Victors datter. Vi fik invitationen første dag vi var på arbejde - man behøver åbenbart ikke kende folk så godt for at invitere dem med til bryllup!

Invitationen var meget fin og meget indisk, så vi var ret sikre på brylluppet også ville være det. Og det ville vi bestemt ikke gå glip af! Vi missede kirken kl. 16.00 pga. arbejde, men tog til receptionen om aftenen. Vi kom lidt for sent afsted, og taxachaufføren for vild på vej derud, så endte med at komme to timer for sent - vi synes det var frygtelig pinligt, og overvejede om vi overhovedet kunne tillade os at gå ind. Men det var slet intet problem. Der var tale om en udendørs reception med op mod 500 mennesker, og folk kom bare dryssende når det passede dem. Skal lige lære at man i Indien aldrig kommer til tiden!

Victor var super glad for at vi kom - der er åbenbart ret meget prestige i at kende udlændinge. Han var desuden meget glad for at have giftet sin datter væk - som han sagde: "Now I can relax - two children, and both of them married! I spend all my money, but now I can save up for oldage. I'm done!" Det er lidt en anderledes tankegang at det simpelthen er det vigtigste i en fars liv at få giftet sine børn væk - især døtrene - så man ikke skal bekymre sig om at forsørge dem længere. Og det må virkelig også have været dyrt for ham - der var storskærme, kamerafolk, tjenere, mad og udsmykning så man tabte pusten!

Brylluppet var på trods af en kristen vielse ekstremt indisk. Der var uafbrudt høj indisk techno musik - brudeparret kom endda op gennem folkemængden til deres "scene" til tonerne af "Salaam-e-isch" - det helt store hit på diskotekerne i Delhi. Ved ikke hvor romantisk det er - men folk var vilde med det! Efter parret havde skåret bryllupskagen, var der ellers dans som jeg aldrig har oplevet det før! Børn, voksne og gamle gik amok på dansegulvet. Vi var lige ude og danse lidt med, men var svært at følge deres tempo - var super skægt, og har virkelig aldrig set noget lignende. Derefter var der mad i mængder - inden brudeparret ankom fra vielsen gik tjenere rundt med snacks, og man nåede ikke at være færdig med det første før den næste lille anretning blev serveret. Og da kagen var skåret og dansen stod på var der ellers kæmpe buffet med masser af meget stærk indisk mad. Selvom jeg er blevet bedre til det spicy, skulle det dog lige skyldes ned med et par kander vand!

Billederne kan desværre ikke helt gengive stemningen, men de giver da lidt et indtryk af et indisk bryllup med alt der hører til!

Invitationen - smitter ekstremt meget af da den er fuld af glitter og glimmer, men det er sgu da en invitation der vil noget!

Lasse og jeg lige ankommet til showet.

Man må gi' ham Victor at han virkelig forstår at invitere mange mennesker!

Bryllupskagen - var en helt fantastisk konstruktion - men smagte mest af en kæmpe romkugle!

Folk går til den på dansegulvet!

De tre fyre her gav den virkelig gas - den forreste var især genial - kunne på ingen måde følge med. Ben og arme over det hele og de vildeste hep-hopper moves. De lærer det tidligt!

De var rimelig obs på at få taget billeder!

Anders og jeg med den stolte far!

Fra venstre: Lasse, brudeparret, mig og Anders. Det er da et bryllups outfit der tar kegler! Altså den næsering hun har på - det er da om noget festligt!

Og så lige et med Ranjeev fra visum afdelingen på ambassaden - han tog sig af os hele aftenen når vi ikke lige var klar over hvordan og hvorledes vi skulle begå os.

Generelt kan et indisk bryllup som dette varmt anbefales hvis man får chancen - har aldrig oplevet så meget fest, dans og godt humør - og så uden en dråbe alkohol til gæsterne - det er da noget andet end vi er vant til i Danmark!

Taj Mahal

2007-02-11T02:05:00.000-08:00

Så fik jeg set Taj Mahal. Nethe som var praktikant hernede for 2 år siden har været på ferie her med to venner, og de inviterede os med til Taj Mahal i går. Jeg skal også derned med min familie når de kommer i august, men tænkte man nok ikke kunne se Taj Mahal for mange gange. Så tog med.

Vi kørte fra Delhi kl. 6 om morgenen - så var alle rimelig trætte. Havde glædet mig ret meget til køreturen da det skulle være en oplevelse i sig selv. Man kører virkelig gennem landet hvor folk stille og roligt sætter sig og skider i vejkanten og lignende - er nu ret specielt at se! En del af kydsene er bare dirigeret af en politimand der står i midten og råber og dirigerer med en stok - og kan folk ikke finde ud af at indfinde sig får de en over nakken med stokken! Så er det nu mere betrykkende med den hjemlige rød-gul-grøn-gå facon! Vi så også lige en væltet bus på vejen - når ulykker sker (og det gør de i stor stil!) - så stimler folk omkring og skændes og diskuterer osv. men det ser ikke umiddelbart ud til at nogen rent faktisk gør noget som helst for at hjælpe!

En anden ting man virkelig lægger mærke til på en sådan 4 timers køretur er fattigdommen. Man glemmer lidt at der findes så mange forskellige former for fattigdom når man kun ser den der skinner igennem i form af tiggere og hjemløse i selve Delhi. Når man kører gennem landet ser man de fattige landarbejdere der bor i små hytter der er lavet af grene og træ, og som faktisk virkelig arbejder, men bare ikke tjener nok penge! På landet er det måske endda endnu værre, da de ikke har mulighed for at tjene penge ved at tigge og lignende. Ikke at tiggerne i Delhi har et fantastisk liv - bestemt ikke - men de kan faktisk tjene lidt penge. På landet er der virkelig ikke noget at gøre hvis høsten slår fejl eller lignende. Var ret tankevækkende at opleve de forskellige former for fattigdom!

Vi nåede Taj Mahal ved 10 tiden om formiddagen - og jeg vil lade billederne tale for sig selv. Vil blot lige nævne at Anders og jeg, da vi har opholdstilladelse og derfor i teorien er indere, kom ind for 20 Rs (ca. 2,60 kr.) mens de andre måtte hoste op med 750 Rs. (ca. 100 kr.) - det er simpelthen så vildt hvor meget overpris turister betaler alle steder i det her land!

Vejen til Taj Mahal er brolagt med kvinder der slæber og aber i stor stil!

Det klassiske Taj Mahal billeder man ser på alle postkort - bare med mig som fotograf!

Og what do you know - så er jeg der lige pludselig også!
Fra venstre: Natascha, Peter, mig og Anders.

Man føler sig virkelig lille når man står nedenfor Taj Mahal og hører historierne om hvordan det blev bygget og alle ideerne bag. Det er simpelthen en helt enestående oplevelse!

Der er 2 moskeer omkring Taj Mahal - her er en af dem - også et helt utrolig flot bygningsværk!

Detaljerne er helt utrolige - de her mønstre er ikke bare farvet, men rent faktisk lavet af forskellige slags sten med netóp disse farver - er altså ret utroligt - især fordi det er så velbevaret!

Hele bygningen er dækket af forskellige vers fra koranen.

Og så et kæmpe selvtillidsboost - denne lille pige og hendes familie synes jeg var det smukkeste de nogensinde havde set - så fik kys og kram til jeg var blå i hovedet, og så mange komplimenter jeg næsten ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv! Kunne man nu næsten godt vende sig til!

Lige de sidste par billeder af mig & Taj - er virkelig noget der skal opleves hvis man får chancen!

Delhi

2007-02-11T00:54:00.000-08:00

Tror det er på tide jeg skriver lidt om selve Delhi. Har nu været her så længe at jeg selv er ved at danne mig et indtryk af byen, selvom der er mange ting jeg endnu ikke har set. Vasant Vihar hvor vi bor er et ret fint kvarter (vel at mærke efter indiske standarder!) - så det er noget helt andet at gå rundt her end andre steder i Delhi. På turen ind til ambassaden som vi kører i autorickshaw hver morgen oplever vi dog lidt af den enorme fattigdom og elendighed der også er i den her by. Jeg synes stadig det er enormt svært med tiggerbørn der kommer hen når man holder for rødt i krydsene - forsøger at ignorere dem og kigge ligeud, og det lykkedes da også, men ikke uden en vis snert af dårlig samvittighed. Ved godt man ikke kan leve i det her land hvis man konstant går rundt og har ondt af alle mennesker, for der er virkelig mange fattige. Og man bliver også bedre og bedre til at håndtere det, men det er nu stadig svært.

Der er så mange kontraster i Delhi. Man kan køre forbi det største luksus hotel for dernæst at køre igennem et slumområde hvor folk bor i en form for telte lavet af pressening eller små "ler"hytter eller hvad de nu er lavet af. Det er så underligt at der kan være så meget rigdom og så meget fattigdom lige op og ned af hinanden!

Men Delhi er også en fantastisk by på mange måder!
Jeg har været rundt på nogle forskellige markeder med Lise der er gammel praktikant og Susanna der arbejder på ambassaden. Der er simpelthen de mest specielle markeder for eksempelvis mad. Man er altså i disse smiley-tider ikke vant til den standard mht. håndtering af fødevarer de holder sig her! Det ene marked vi var ude på var fyldt med levende og slagtede dyr, og dyr der var ved at blive slagtet! Jeg faldt endda i en kyllingelever eller noget lignende på et tidspunkt! Der løber blod og indvolde i revner på gulvet og der hænger fårehoveder og døde dyr ned fra loftet! Var en meget speciel oplevelse - men også ret skægt at se. Og jeg lover jer - burhøns har intet at klage over i Danmark!
Og så var vi jo selvfølgelig ude og se på tøj - har fået vist de mest fantastiske skobutikker med meget billige sko, tøjbutikker der nærmest giver ægte mærketøj væk (købte lige tju hej 2 par Diesel bukser til 300 kr. i alt den anden dag!) og masser af steder med indiske designs. Der er så mange fine (og billige!) ting hernede - så skal nok komme hjem med en del overvægt!
Der er også rigtig mange hyggelige steder - når man lige finder dem! Trenden i Delhi er nemlig mest ekstrem høj indisk tekno og Bollywood musik når man er på bar og café - og det kan godt blive lidt belastende i længden. Men der er også steder med mere loungepræget stemning og den slags. Og så er det rigtig rart bare at sidde på en af gadecaféerne og få sig et glas chai.

Har man en dårlig dag tror jeg ikke man synes Delhi er det mest fantastiske sted at være, men har man overskud synes man nu det er ret skægt at se hvordan inderne forsøger at snyde én på det groveste med de mest specielle argumenter. Så i det hele taget tror jeg ens oplevelse afhænger utrolig meget af ens egen sindsstemning og af at man er parat til at tage alt man støder på oppefra og ned!
Jeg tror virkelig der er noget om det der står i min Lonely Planet: "Delhi rewards those who refuse to allow its less-lovable elements overshadow the plus points of this truly multidimensional metropolis."

Lige et par billeder fra Delhi:

Mine "storebrødre" og jeg i en autorickshaw på vej fra arbejde.

Et lille indblik i trafikken i Delhi - her holder vi og så kører folk ellers direkte mod siden på os.

Ja - køer er hellige i Indien - og de ved det! De er så ligeglade med alting - vader bare rundt. Og man må ikke gøre noget andet end blidt at skubbe til dem - og det hjælper altså ikke ret meget når en kæmpe ko spærer vejen!

Det er lige præcis noget af det der er sværrest. At skulle stå ansigt til ansigt med børn som disse hver eneste dag på vej på arbejde. Vi har nogen gange taget lidt ekstra morgenmad med og givet dem det - penge går i langt de fleste tilfælde enten til politiet i form af bestikkelse eller til bagmænd og lignende.

Der er faktisk en del cyklister i Delhi - fatter ikke de tør! Og det går også grusomt galt nogengange. Vi har heldigvis ikke selv set nogen uheld endnu, men har hørt historier om det. Og går det først gal går det rigtig galt - det er umuligt at skaffe ambulancer og lignende - ved de findes, men har ikke set en eneste endnu, og tror ikke de lige rykker ud på samme måde som i Danmark!

Rushhour i Delhi - er noget af en oplevelse!

INA market - det med alle dyrene - mit kamera løb desværre tør for strøm, men der skal nok komme billeder af hele menageriet senere!

Tre billeder fra nogle af de mindre pæne kvarterer - er desværre lidt dårlige da de er taget ud af vinduet på en kørende bil - men de må indtil videre give jer lidt et indtryk af det hele.

Det er indtil videre en beskrivelse af mit indtryk af Delhi. Jeg har endnu ikke været i Old Delhi som skulle være helt forskellig fra den bydel vi har bevæget os rundt i. Her føler man sig relativ tryk - selv når man går rundt ene pige. Men i Old Delhi skal man vist være lidt mere forsigtig. Glæder mig i hvert fald til at komme derop og se en helt anden side af byen - og så skal der nok komme masser af beskrivelse og billeder!

Lejligheden

2007-02-11T00:31:00.000-08:00

Vi har haft et par slagsmål med vores landlady. Hun så selvfølgelig sit snit til at hæve huslejen da vi ankom, og det er sådan set fair nok. Husmarkedet i Delhi er bestemt booming, og alt bliver dyrere, og især i det kvarter vi bor i. Men hun havde så lige tænkt sig en 50 % huslejestigning fremfor den 10 % vi havde fået at vide. Vi (eller det vil sige de gamle praktikanter og en lokal ansat fra ambassaden - vi sagde faktisk ikke så meget!) fik hende dog forhandlet ned så der nu reelt er tale om en 30 % stigning. Det er stadig noget mere end vi havde forestillet os, men ingen af os har lyst til at skulle ud og finde noget nyt. For det første er det svært at finde noget der passer så perfekt til tre personer som denne her lejlighed gør, for det andet skal vi nok bruge ret meget tid på at lede hvis vi skal finde noget billigere - og det er der ingen af os der orker pt. Så nu bliver vi her - og hun har i det mindste så lovet at fixe de småting der skulle fixes.

Lige et par billeder af lejligheden under renovationen:

Et af værelserne - man tænker ikke så meget på malerhjerne og den slags - håndværkerne efterlod simpelhen bare åbne malerbøtter i hele hytten. Vi gik rundt i en konstant rus et par dage efter lejligheden var malet.

Stuen - møblerne fra værelserne skulle jo stå et sted!

Og efter:

Ja - der roder lidt, men man får da lidt et indtryk af hvordan det ser ud.
Skal nok lægge billeder ud af mit værelse så snart jeg får alt helt på plads derinde!

Nå ja, og selvom hun lovede at fixe de der småting, så er der stadig intet varmt vand på mit badeværelse og toilettet skyller stadig ikke ordentlig ud - men sådan er det - der er visse ting i det her land som man skal bede om mange mange gange før det lykkedes!

De første par dage

2007-02-10T23:55:00.000-08:00

Blev hentet af diplomatbil i lufthavnen - og må indrømme at det var ekstremt dejligt bare at have en bil man kunne gå ud til og blive kørt hjem. Hold op det er kaotisk at lande i Delhi! Og så at køre fra lufthavnen til lejligheden - den traffik er simpelthen utrolig! Folk kører virkelig bare hvor de lige har lyst til - i modsatte vejbane endda hvis det lige passer med de skal dreje eller noget. Og hvis nogen kører ud foran en dytter man bare og så er den i vinkel! Det er altså ret specielt og virker ekstremt voldsomt de første par dage. Men kom i hvert fald ud til lejligheden i god behold, og nåede lige at få et par timers søvn inden mine kommende roomies og arbejdskolleger ankom.

Vi brugte så et par timer på lige at lære hinanden lidt at kende inden de gamle praktikanter kom fra ambassaden og tog os med på Punjabi by Nature - den restaurant alle nyankomne introduceres for den første aften. Er jo ikke speciel god til stærk mad - men det må jeg vist bare vende mig til! Tror ikke der er nogen vej udenom, og det bliver et langt halvt år hvis jeg altid skal bede om noget der ikke er stærkt for så alligevel at få stærk mad. Det smagte nu også rigtig godt - så længe der var vand i mængder!

Ellers er de første par dage gået med at blive introduceret for arbejdet på ambassaden, møde de gamle praktikanters omgangskreds, drikke lidt øl og den slags. De gamle praktikanter har været helt ekstremt søde til at vise os rundt, lære os hvordan tingene hænger sammen, og i det hele taget tage sig rigtig godt af os - stort plus til dem! De har godt nok gjort det noget nemmere at falde på plads!

Torsdag d. 1. februar var så første dag på arbejde. Jeg kan jo pga. tavshedspligten ikke fortælle så meget om hvad jeg laver, men jeg kan sige at jeg indtil videre synes det er ret fedt. Nyder at få lov til at sætte mig så meget ind i et land som jeg synes er så spændende! Lige et par billeder af vores liv som næsten diplomater:

Ja - så vigtig kan jeg faktisk også se ud!

Anders (tv.) og Lasse - mine to roomies og praktikanter i handelsafdelingen.

Mit yndlingsbillede indtil videre!

Afsted til Indien

2007-02-10T23:43:00.000-08:00

Efter et par dage med tårevædede goodbye scenes (ja - jeg er en tudeprinsesse!) sad jeg søndag d. 28. januar pludselig ombord på et fly mod Delhi.
Da jeg først var ombord begyndte jeg endelig at glæde mig for alvor - synes det har været svært at komme i den rigtige stemning når der var så mange fantastiske mennesker jeg skulle efterlade selvom det "kun" er for et halvt år. Men da jeg sad ved siden af en ægte sikh og Bollywood film på skærmen, var det ligesom om jeg kunne begynde at se fremad.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Indien og prøve min interesse af in real life! Så må vi jo se om jeg stadig synes det er så spændende når jeg rent faktisk er her.
Glæder mig også til at se hvad man egentlig kan bruge det her statskundskab til - da vi var over Afghanistan blev der over højttalerne sagt "If there is a doctor or a nurse present on this flight please report to the cabincrew!" - lige der tænkte jeg "hmm - hvad kan man egentlig bruge en statskundskaber til?" Når én som her får et ildebefindende mange km over jordens overflade er det ret smart at have læger og sygeplejersker tilstede. Men hvad kan man bruge mig til? Kan jo ikke så godt stille mig op og råbe "Hey - let me just analyze the situation and apply a theory!". Kom altså til at tænke på hvad det egentlig er vi som statskundskabere kan ude i den virkelige verden. Håber jeg efter det her halve år er kommet bare en lille smule tættere på svaret!