Saturday, July 28, 2007

Polka og Rachels leaving party

Polka er simpelthen vores nye stamsted. På trods af at vi sidste gang havde en mindre diskusion med tjeneren som havde fyldt importeret Grey Goose vodka på os da vi udtrykkeligt bad om domestic vodka.. Regningen var således lige tre gange så stor som vi havde tænkt os - og efter diskusionen gav manageren os så ret.. Så vi fik den rigtige pris - og turde således godt komme igen! Men denne gang blev der virkelig lagt vægt på ordet "domestic" hver gang vi bestilte noget! Efter Polka tog vi videre til Rachels afskedsfest. Alt i alt en fantastisk sjov aften hvor Emil og Mirva endelig var tilbage efter alt for lang tid i Danmark og Finland!

Emil og Mirva - endelig hjemme igen!

Esben og jeg.

Peter og jeg - det eneste problem med Polka er den vildt høje musik; meget svært at føre normale samtaler!

Og mere Esben og jeg.

Susanna i meget godt humør!

Mirva, Susanna og jeg.

Mirva og jeg på sidste runde domestic (!) vodka og red bull.

Denne plakat fik vi rigtig meget sjov ud af - nogen gange skal der ikke så meget til!

Jeps - Peter var også i "tænke på mænd"-humør.

Peter og jeg.

Mirva og Susanna.

Esben og Emil.

Esben og Susanna.



Og så blev der sat Bryan Adams "Summer of 69" på - inderne elsker denne sang og kan slet ikke sidde stille så snart de hører den. Tilgengæld hader Emil den af et godt hjerte - og derfor er det en tradition at få dem til at spille sangen og danse for ham.

Esben på terassen til Rachels afskedsfest.

Mirva, Joris, Alistair, Esben og jeg.

Og til sidst - dagen derpå i Mirvas lejlighed med en frygtelig forkølelse og tvungen indtag af finsk mirakelmedicin der smager så frygteligt det virkelig må hjælpe!

Saturday, July 7, 2007

Besøg af Jonas og Katrine

Så blev det endelig tid til at mit andet par feriebørn nåede Delhi. Jeg var lykkelig for de kom lige en uge efter hedebølgen - det var ikke meget vi ville kunne have set i den varme! Og selvom AC er en genial opfindelse, så er det altså heller ikke sjovere at sidde i et AC rum når man nu kan være rundt og opleve Indien.

Først skal det siges at vi var så uheldige at Katrines kamera gik i stykker den første dag i Calcutta (eller - Kolkata som det jo hedder nu), og at mit så slet og ret blev stjålet på den sidste dag vi var afsted. Det vil altså sige at vi slet ikke har nogen billeder fra vores tur! Det er simpelthen det ærgeligste jeg har oplevet hernede. Ih - det var virkelig til at tude over. Men jeg vil nu alligevel forsøge at fortælle om vores tur så godt jeg kan. Der er dog også nogle billeder fra den Skt. Hans fest vi holdt på første dagen de var her som Lasse tog, og så har vi enkelte billeder fra vores sidste dag i Delhi hvor jeg lånte Juho's kamera. Ellers vil jeg prøve at beskrive resten så levende at man næsten kan se det for sig (og hvor det er muligt supplere med billeder og hjemmesider fra nettet...).

Jeg hentede dem i lufthavnen fredag d. 22. juni (flyet var for tidligt på den - fuldstændig urealistisk i Delhi!!), og så gik turen til Vasant Vihar hvor der skulle catches up og fejres at Kat havde overstået eksamerne, og at Jonas som den eneste jeg kender har gennemført et semester med 0 point... Og snakkes om Line Baun Danielsens fatale "er det en abe", og diskuteres IFSK og vores forskellige fremtidsplaner og selvfølgelig rusugen. Ih hvor var det skønt at have dem lige ved siden af mig selvom vores skype samtaler også har været guld værd.. Og selvom Mikkel desværre stadig var på sygeplejerske skolen i Århus..


Første dag vi havde i Delhi var stille og rolig. Vi var rundt og se på nogle af de lidt mere stille og rolige markeder og så fik vi købt ind til den stort opslåede Skt. Hans fest om aftenen. Gik en smule amok i pynt og pølser, men som billederne viser var det det hele værd.
Vi fik pyntet hele lejligheden til ukendelighed. Som Katrine så fint udtrykte det; "det ligner en regnbue har kastet op herinde!". Der var masser af mad (Kat og Jonas havde medbragt engangsgrill til pøllerne), Susanna havde lavet kartoffelsalat, Mirva kom med kødboller, Jaya havde lavet forårsruller osv. osv. Så det var næsten som at være til Skt. Hans derhjemme bortset fra den manglende heks på bålet (og det manglende bål også...). I øvrigt er det gået op for mig mens jeg planlagde den fest, at det bestemt ikke er alle der synes det med at brænde hekse er en god tradition, og at det faktisk kun er danskere der gør det.. Troede i det mindste de andre skandinavere ville støtte mig i projektet, men der tog jeg fejl.. De synes sådan set det var en meget barbarisk og syg tradition - og kan jo egentlig godt se de har en pointe - har bare aldrig set sådan på det før... Så ingen hekseafbrænding i denne omgang.. Men fantastisk fest alligevel med masser af mennesker og diverse importerede danske varer. Og endda et klip tilbage til rusugen da Jonas og jeg mente den bedste ide ville være at stå på stole og borde og danse til Boten Anna!

Katrine og jeg pynter - tog rimelig lang tid at få alt det glimmer, balloner, serpentiner osv. op på væggene!


Fra venstre: Esben, Jonas der skuler til Esben, mig og Sally.


Juho, Jes og jeg i meget intellektuel diskusion.


Sally til venstre, Sophie til højre.

Sally, mig og Emil fanget en smule uheldigt af kameraet!

Fra venstre og rundt: Mirva, James, Russel, Sally og Irene.

Jonas er meget fascineret af Peter!

Fra venstre: Juho, Joakim og Howell (nu uden hund!).

?????

Mirva og Susanna - stadig i stand til at posere...

Så kom der vist Boten Anna i højttalerne. Jonas og jeg på vores bagefter lidt ødelagte fletstole.

Hvis de ikke sådan havde hjulpet med at rydde op ville det jo have været umuligt...


Jeg er personligt meget glad for at vi købte pinata'en - en sådan ande-pinata kan der komme utroligt meget sjovt ud af! Joakim lukker billedkavalkaden i bedste pinatastil!

Om søndagen sov vi velfortjent længe, og begav os så på shopping. Sarojini Nagar er jo et dejligt sted.. Katrine kom i hvert fald hjem med en del - og så har jeg siden Rasmus og Sofie var her fundet en skjortebutik med alle de fede mærker til ingen penge (undskyld Ras), så Jonas købte sig så fattig som man nu kan når det ikke koster noget, i Ralph Lauren, Abercrombie & Fitch osv. osv. Vi tog ud og spiste med Juho, Joakim og Lasse om aftenen og tog så hjem til en lejlighed der var fuldstændig smadret... Med meget dårlig samvittighed over for Jaya der jo skulle komme om mandagen gik vi i gang med at rydde op.. Noget af et projekt! Men det kom til at se nogenlunde acceptabelt ud..

De der konfettibomber var skidesjove, og stadig en god ide - men blandet med diverse væsker på gulvet er de knap så sjove dagen efter...

Køkkenet inden det blev til køkken igen!

Og stuen - savner lidt en støvsuger...

Gulvet er faktisk blevet helt rent igen - bare lige så i ved det hvis i selv tænker på at lege med konfettibomber...

Mandag tog vi et smut på ambassaden og hilste på inden turen gik til Calcutta (sorry - kan ikke vende mig til det med Kolkata...). Første forskel mellem Delhi og Calcutta var taxaerne -det er sjovt at man kan se på farven på køretøjerne hvilken delstat man er i.. I Delhi er de sorte, i Kerala hvide, og i West Bengalen altså gule - og der var tonsvis af dem! har aldrig set så mange taxaer i mit liv! Derudover er det også ret tydligt at der er tale om en fattigere by end Delhi. Der er stadig mange fine monumenter og bygninger fra briterne (Calcutta var deres administrative hovedstad i kolinitiden), men meget af det er forfaldent og der er mange store slumkvartere og folk der bor på gaden. Det er der jo også i Delhi, men i Delhi kan man relativt nemt slippe for det når man bor nede sydpå. I Calcutta er man på en eller anden måde hele tiden i Indien hvor man i Delhi godt i visse områder kan føle det som om man er i Vesten. Vi tjekkede ind på CKT INN lige over for New Market. Frygteligt marked men fedt hotel. Det var bestemt ikke noget særligt, men et ganske almindeligt budgethotel. Til gengæld var personalet så skide søde at det kunne veje op for hvad som helst! De fik bekræftet togbilletter for os og hjalp os generelt med alt de overhovedet kunne - og det uden at forvente noget som helst! Man bliver ellers lidt kynisk når man er vant til at de fleste forventer penge hvis de bare peger i hvilken retning man skal gå eller noget lignende. Så rigtig fedt og forfriskende.

Tyvstjålet fra nettet - ville ellers gerne selv have taget det nederste billede! Og sådan så der faktisk ud...

På vejen ind mod Calcutta fra lufthavnen var det denne slags der mødte os. Ja - på trods af vækstrater osv. er Indien bestemt stadig meget fattigt!

Første dag ankom vi relativ sent, så gik bare lidt rundt og endte på en tagrestaurant på 9. etage med fantastisk udsigt over Calcutta. Maden var rigtig god, og stemningen vejede det faktum op, at musikken hakkede så meget man kun fik en linje af hver sang..

Dagen efter tog vi på det indiske museum - var faktisk rigtig fint. De havde alt lige fra dinosaurus skelletter til malerier til statuer til aborter til udstoppede tigre til meteorer osv. osv. Vi spiste frokost på en meget autentisk kinesisk restaurant med små spisebåse og mus på gulvet... Men maden var nu god, og kostede absolut ingenting! Derefter tog vi i botanisk have - blev selvfølgelig plisk plask fanget i et premonsun regnskyl - når det regner i Indien, så regner det virkelig! Vi vidste jo godt at vi kunne risikere vand når vi ligesom valgte at rejse midt i monsun sæsonnens startfase - og havde snakket meget om at købe paraplyer.. Men vi havde selvfølgelig ikke fået det gjort endnu.. Så da vi efter 30 minutters gåtur endelig nåede det store Banyan træ (som i øvrigt er vildt imponerende!) var vi drivvåde. Kunne næsten ikke vente til taxaturen hjem til hotellet, og tror måske heller ikke taxa-chaufføren var voldsomt imponeret!

Havde det bedste billede af Jonas der sagde som en løve ved siden af en løvestatue på museet, men det er jo væk med kameraet - så her en skrabet løveversion fra stuen i Vasant Vihar.

Det store Banyan træ - verdens største og i Guniess for at det ikke skal være løgn. Det man ser på billedet er simpelthen ét stort træ der spreder sig og slår rødder på et kæmpestort område!

Efter endnu en middag på vores nye stamrestaurant i Calcutta begav vi os mod togstationen hvor en 10 timers togtur ventede os. Faktisk er sådan et nattog ikke så slemt - vi havde 3 AC hvilket betød der både blev sørget for tæpper, lagner og pudder, og at temperaturen var ret perfekt. Vi ankom i New Jalpaiguri kl. 8 om morgen og fandt straks en "dele-jeep" og kørte mod Sikkim og Gangtok. Sådan en dele-jeep er en ret fed opfindelse. En 4 timers køretur op i bjergene giver man en lille 20 krone for per person. For de penge får man så noget der ligner en chauffør på 16 der bare vil ud og give den gas på vej op af stigningerne. Vores chauffør formåede at overhale et uvist antal andre jeeps, lastbiler og alt andet der bevægede sig på de fire timers ret halsbrækkende køretur. Vi var ret glade da vi ankom sikkert på jeep stationen i Gangtok. Og meget tilfredse med at være i Gangtok. Hold da op for en forskel! Man kunne trække vejret helt frit uden problemer - luften var så fin og klar, klimaet var enormt behageligt, og at komme til en by med 29.000 føles næsten som at gå gennem en tom landsby i Danmark efter snart et halvt år i Delhi. Man blev ikke beskidt af at bevæge sig udenfor et par minutter, og der var ingen turister da vi var lige lidt uden for sæsonen.

Floden som vi fulgte hele vejen mod Sikkim.

De sneklædte bjerge så vi kun en enkelt gang - ellers var det for tåget.. Men det er da sindsygt flot!
Gangtok fra Rumtek-siden.

Gangtok fra Gangtok-siden.

Dag et gik med at gå lidt rundt i byen og få arrangeret de ture vi skulle på tordag og fredag. Desuden fik vi endelig købt de efterhånden meget påkrævede paraplyer. Om aftenen tog vi på en lille meget hyggelig restaurant "Little Italy" med udsigt over hele Gangtok og de overraskende mange lys i dalen. I løbet af dagen så det ud som om hele området er dækket med træer, men om natten var der pludselig lys overalt. Helt fantastisk at sidde på en balkon lavet af tyk bambus og spise dejlig italiensk mad og drikke cocktails med live musik og en så fantastisk udsigt!

Dag to tog vi til Rumtek hvor det 2. største munkekloster i Indien ligger. Man kan godt forstå de klostre ligger et sted som Rumtek - vi kom to total i zen-stemning af at gå rundt i det område! Ih hvor er det altså smukt! Vejret var desværre enormt tåget, men vi kunne da spotte de sneklædte bjerge i horisonten på visse tidspunkter. Selve klostret var rigtig hyggeligt og afslappende at bevæge sig rundt i. Munke i alle aldre fra 5 år og opefter tulrede rundt og bad, vaskede tøj, legede, løb, spiste, sov, og hyggesnakkede. Det er selvfølgelig et ret idyllisk billede at male af munke - er ret sikkert på det ikke er lutter lagkage - men det var nu en ret idyllisk oplevelse. Stedet mindede ret meget om en højskole og den måde de gik rundt på mindede også ret meget om efterskoler i Danmark. Der var en lille café hvor vi sad og hyggede med organisk æblejuice serveret af munke (der endda på et tidspunkt sad og spillede guitar i caféen!). Vi var meget opløftede og spirituelt opladede da vi forlod stedet igen.

Klostret i Rumtek.

Munke - ligner ikke helt dem fra Rumtek, men det er da børnemunke; og dem var der i hvert fald mange af i Rumtek også!

Efter et lille hvil på hotellet tog vi på ekspedition til den kæmpe svævebane der er bygget over Gangtok i 2003. Ville have været den mest fantastiske tur på en dag hvor man rent faktisk kunne se noget. Nu blev det mest en lille smule uhyggeligt; og Jonas ventede uafbrudt fremkomsten af flyveøgler, isbjerge eller piratskibe i den tykke tåge. Man fik nu stadig en fornemmelse af omgivelserne når man hang der i mange meters højde over jorden.

Aftenen blev igen brugt på "Little Italy" - vi forsøgte faktisk at prøve noget nyt, men efter et kig på menukortet blev vi enige om at vi nok også hellere måtte få en stamrestaurant i Sikkim..


Den sidste hele dag vi havde i Sikkim, tog vi til Tsongo søen. En ting jeg personlig havde glædet mig meget til. Især efter jeg læste man kunne ride på yak-okser rundt omkring søen. Selve søen ligger 18 km. fra grænsen til Tibet - og det i sig selv gør det jo lidt specielt. Der var også mange mange militærbiler på vej derop. Der var også en indisk militærbase lige ved søen - det var dog vist lidt mere en hygge militærbase med skilte hvor der stod "The Indian Army welcomes you" og et fugleskræmsel i uniform. Så på trods af mændene med maskingeværer som man efterhånden er vant til, var det ikke specielt skræmmende. Søen ligger i næsten 4 km. højde, og derfra skulle man kunne se lige over på det 3. højeste bjerg i verden "Kanchenjunga" på 8,5 km. der ligger på grænsen mellem Indien og Nepal. Desværre var det også enormt tåget denne dag (og faktisk ret koldt.. burde man jo nok have vist når man skulle op i 4 km. højde..). Det første der mødte os da vi kom derop var netop de omtalte yak-okser. Vi fik en tur halvt rundt om søen og tilbage igen. Min yak var faktastisk! Blev en smule forelsket. Den var så rolig og fin og man kunne gemme sine kolde hænder i dens dejlige varme yakpels (vi købte også alle tre yak-sokker og hatte osv. bagefter!) og ligge sig ned med hovedet mod dens pels! Den yak Jonas og Kat red på (de tog en halv tur hver) var en lille smule mere psykotisk. Havde helt sine egne veje, og da Jonas stod af og Kat skulle på begyndte den sit helt eget rodeotrip. Var ret fedt at se selvom det nok var knap så sjovt for Kat der jo sad på den. Men - vi kom alle gennem turen med skindet på næsen, og jeg må indrømme at det er det jeg er mest træt af vi ikke har billeder af. Nøj hvor den yak klædte mig 4 km. oppe i Himalaya bjergene! Det bliver jeg nødt til at prøve igen! Vi spiste momos og nudler og drak chai i en af de små boder langs søen. Har altså sin helt egen charme at få momos serveret af en tibetansk kvinde med frostmærker på kinderne og iklædt stor pels! Var super hyggeligt og vi følte os meget i et med naturen! Efter de yak-relaterede souvenir køb gik turen nedad igen. Godt med propper i ørerne når man skal fra 4 km. til 1,5 km. I Ganktok øsregnede det, vi havde ellers håbet på endnu en tur i svævebanen med rigtig udsigt, men det blev vi desværre snydt for i denne omgang.

Tsongo søen - sådan så vi den slet ikke. Var for tåget til at vi kunne se fra den ene til den anden side.

En yak der kunne have været min - min havde også sokker på hornene og var mindst ligeså dejlig og ulden at se på!

Dekorerede yak-okser; bare lige for at vise flere af dem.

Og sidst men ikke mindst: en psykotisk yak der vist er ved at æde sin egen kalv eller noget... Vidste jeg faktisk ikke de gjorde!! Men kunne måske godt minde lidt om Kat og Jonas' yak.

Og et billede af den udsigt til Kanchenjunga bjerget som man normalt kunne se, men som vi ikke kunne pga. vejret.

Efter en sidste gåtur i Gangtok lørdag tog vi endnu en dele-jeep tilbage til New Jalpaiguri. Kørslen nedad var jo (som forventet) endnu værre end opad, og vores chauffør var om muligt endnu yngre end den første vi havde. Tilgengæld havde han de 20 største hindi hit på repeat på cd-afspilleren, og det hjalp gevaldigt på humøret! Det kan man simpelthen kun blive glad af!

Og til sidst et par billeder af hvad man også kan se i Sikkim - men som vi aldrig så...

Den røde panda er Sikkims nationaldyr - fik vi desværre ikke set på andet end billeder.

Snefygning i Himalaya - heller ikke en del af vores repertoire.

Og det her - nej - det fik vi så heller ikke lige set.. Men det ser da super fedt ud!

Vi var i meget god til I New Jalpaiguri, og fandt en meget lokal restaurant hvor vi spillede kort og spiste rigtig lækker mad i et par timer inden vi skulle med toget. Vi havde jo ikke AC pladser på vej hjem da absolut alt var udsolgt da jeg forsøgte at bestille i sin tid. Susanna's kontakt havde skaffet de sidste mulige billetter overhovedet, og det var på Sleepers Class. Som sådan ok, men vores pladser lå lige ud til toiletterne og de åbne togdøre så man meget meget nemt kunne lugte når toget holdt stille på de forskellige stationer og dumpede indholdet af toiletterne på skinnerne. Puha. Da toget så samtidig var ca. 5 timer forsinket var vi rimelig smadrede da vi endelig ankom til Calcutta. Orkede næsten ikke engang at skændes med den idiot af en taxachauffør vi kørte med til hotellet der krævede den vilde overpris og samtidig synes det var meget behændigt at han når han skiftede gear lige kunne nå mit ene lår med sine fingerspidser! Store idiot! Havde heldigvis alligevel kræfter til at betale ham det jeg vidste han skulle have, og ikke det han påstod. Noglegange er man bare slet ikke i humør til sådan en spade - og det er desværre ofte i de situationer man møder dem.

Men - vi kom sikkert ind på det samme hotel som vi boede på inden vi tog til Sikkim. Det føltes næsten som at komme hjem; simpelthen de sødeste mennesker. De havde endda opbevaret en masse bøger vi ikke gad slæbe til Sikkim og holdt et værelse til os som stod klar da vi kom. Skønt! Efter et meget tiltrængt dejligt bad (og en kæmpe frokost på stam restauranten hvor Jonas lærte på den hårde måde at man ikke skal bestille spicy mad i Indien!) tog vi til Marmor Paladset. Selve bygningen var desværre meget forfalden, men inden i bygningen blev vi ret overraskede. Den vildeste samling af statuer, malerier, vaser, spejle, lysekroner osv. osv. Alt sammen ægte og meget velbevaret. Det føltes ret specielt at bevæge sig rundt blandt de mest fantastiske marmorskulpturer, teak-træs statuer, guldspejle og Rubens malerier! Men en skam selve bygningen var i så dårlig stand.

Marmorpaladset udefra - der må ikke tages billeder indenfor, så det er der hverken på mit stjålne kamera eller på nettet - desværre.

Næst gik turen til Victoria Memorial (som ganske rigtigt minder om en blanding af Taj Mahal og Skt. Pauls Cathedral). Meget fin både indvendig og udvendig (og fik lov til at komme ind til indisk pris - troede ellers efterhånden mine forsøg var forgæves efter lang diskussion med billetmanden på Det Indiske Museum!). Udenfor Victoria faldt vi i snak med en arbejdsløs ingeniør der var enormt spændende at høre på. Han var fra Varanasi og fik rimelig effektivt spoleret planerne om at jeg med familien kunne nå derned i august (alt er åbenbart oversvømmet i Varanasi på det tidspunkt!). Han gav mig tilgengæld en fin håndskreven liste over seværdigheder der er værd at se i Varanasi - så når jeg engang kommer dertil er jeg forberedt!

Victoria Memorial.

Efter Victoria tog vi op nordpå for at lede efter Jain Mandir - et hindu tempel. Hele templet er dekoreret af glasmosaikker, og selv i gården er underlaget lavet af glasmosaikker. Helt utrolig fint sted, og meget anderledes end det buddhistiske kloster i Rumtek. I selve templet var der også en kæmpe samling af originale sanskrit skrifter samt diverse glitter beklædte gudestatuer. Igen er hinduernes fascination af glitter lidt en kontrast til det indvendige af det buddhistiske tempel der var noget mere asketisk.
Glasmosaik besatte Jain Mandir.

Om aftenen svigtede vi vores stamrestaurant til fordel for en kinesisk restaurant der faktisk var rigtig god. Har aldrig været kæmpe fan af kinesisk mad, men på denne tur har jeg spist en del af det - og det smager jo faktisk ok hvis bare det er lavet ordentligt (meget samme princip som indisk mad!).

Mandag var planlagt så vi kunne nå på bog shopping i Oxford Bookstore i Calcutta inden vi skulle afsted til lufthavnen og tilbage til Delhi. Elsker boghandler i Indien - og denne var intet mindre end fantastisk! Jonas fik mere end rigeligt stillet sin lyst til diktatorer, Katrine fik shoppet amok i historie og Jane Austen og jeg fik endnu engang købt alt for mange bøger om indisk kultur og politik (det skal snart have en ende - købte faktisk lige alle Sherlock Holmes historierne for at kompensere for min sygelige trang til indiske bøger..). Vi stavrede til lufthavnen med alt for tunge tasker og vendte næsen hjem til Delhi (en af de grunde til at jeg ved det er rigtig for mig at blive hernede - jeg føler virkelig at jeg skal "hjem" når jeg skal tilbage til Delhi!). Vi tog til Vasant Vihar og direkte på sko shopping i Lajpat Nagar - nye stiletter til Kat og mig, og en meget lang ventetid til Jonas.

Kat, Jonas (skræmmende!) og jeg i rickshaw på vej på shopping.

Stilletter er en kvindes bedste ven!

Vi tog på Punjabi by Nature om aftenen - og de to var ligeså imponerede over stedet som alle andre er. Det er altså et dejligt sted, og det der hele lammeben er ret så genialt! Jeg har lært en del af gamle fejlbedømmelser af appetit og størrelser på retterne - så vi fik faktisk bestilt en perfekt mængde mad og havde endda plads til "Chocolate Temptation" dessert; hvis der er noget de kan finde ud af hernede så er det at lave chokolade desserter som man tror man falder død om af!

Vores sidste dag gik turen til Old Delhi, Jama Mashid og Red Fort. Vi kom tidligt afsted, så der var knap så hektisk som normalt - egentlig ret rart da vi var ret smadrede ovenpå alle vores oplevelser. Vi tog den klassiske Jama Mashid tur med fine lånte og meget varme kjoler, og dernæst en gåtur på Red Fort. Vi forsøgte os endda med tre i cykel rickshaw - chaufføren mente ikke det var noget problem, så vi sagde ok og lod ham køre os til Red Fort fra Jama Mashid.. Stakkels mand - han var nødt til at trække et par gange - men vi nåede da frem og gav ham lige lidt ekstra tips for turen.

Katrine og Jonas foran Jama Mashid.

Jonas der næsten laver Milano i minareten med udsigt over Delhi.


Og Kat i minareten.

Kat der holder Jama Mashid - når vi nu ikke nåede til Agra så hun kunne holde Taj Mahal og det billede hvor hun holder Victoria Memorial er på mit kamera - så måtte hun jo holde Jama Mashid i stedet!




Kat og jeg i cykelrickshaw - Jonas fik æren af at sidde bagi og legede således fotograf.


Her har vi så serien af Jonas indtryk fra Old Delhi - først baghovederne af Kat og mig.
Renovation af et hindutempel.

Den stille morgentrafik.


Frugtsælgere.

Nogen der flytter noget. Det er nu stadig ret vildt så meget der i Indien kan være på en cykeltrailer - det her er endda småting.


Kat og jeg på Red Fort.

Efter Old Delhi tog vi til South Ex og spiste inden turen gik til Sarojini en sidste gang. Fandt igen masser af tøj til Kat og mig - og endda lidt ekstra til Jonas - og så fandt vi endelig de sko han havde lovet Helene at købe med hjem! Det havde så også taget os 10 dage - og det er ellers de sko der er aller nemmest at finde i Indien - men de dukkede bare aldrig lige op der hvor vi var.
Vi tog hjem og de to fik pakket - og så tog vi et sidste smut i bogforretning og på italiensk restaurant. Desværre var Katrine begyndt at blive småsyg, og Jonas og jeg havde ikke vores normale appetit - så vi var nødt til at få pakket næsten alt maden og tage det med hjem. Men er nu meget fedt at der er tradition for den slags her - meget sjældent man behøver lade noget gå til spilde!

Kat med sin suppeskål lavet af brød.

Og Jonas inden han blev mæt...

Efter et sidste afsnit Simpsons på computeren og en halv time på øjet til Katrine som nu var rimelig syg var det tid til farvel.. Det er nu altså mærkeligt det der med at sige farvel når man har besøg af folk man kender så godt og endelig har fået lov til at gå op og ned af i 1½ uge igen. Men denne gang er der jo ikke særlig lang tid til jeg kommer hjem og ser allesammen igen. Så det er i hvert fald rart at tænke på! Det har i hvert fald været en helt fantastisk ferie - og på trods af mistet kamera og en smule dårligt vejr er jeg nu sprængfyldt af energi og klar til min sidste lille måned på ambassaden inden mine forældre og Jeppe kommer herned. Det bliver jo også fantastisk! Selvom vi nok i endnu højere grad må slås med monsun og vejr der ikke arter sig - så skal vi nok få en helt fantastisk tur!


Og til slut: "Namaste" fra Jonas som japaner eller noget...