Stærkt inspirreret af titlen på Sofies lydbånd om Rip, Rap og Rup vil jeg nu forsøge at berette om de sidste 14 dage. Det er en smule svært at få det hele med, men jeg vil forsøge at fortælle om den mest fantastiske (og tiltrængte!) ferie.
Efter onsdagens pokeraften (det vil sige Mirva og Susanna og jeg på Stones med Mojitos mens de andre spillede poker) tog jeg ud i lufthavnen for at hente Rasmus og Sofie, som jeg på en eller anden måde havde fået overtalt til at komme og besøge mig. Det var så fantastisk at se dem komme ud af lufthavnen - rystede helt! Selvom jeg kun har været væk 2,5 måned, så er det altså noget helt specielt at vide at man får besøg hjemmefra!
Da vi havde fået snakket alt igennem og åbnet gaver hjemmefra - både dem jeg havde bedt dem om at tage med og dem der var en overraskelse (mange mange tak Katrine!) kl ca. 4 om natten gik vi til ro - havde jo planlagt den helt store tur torsdag!
Torsdag tog vi til Old Delhi - jeg er udemærket klar over at det er lidt en hektisk start, men tror jeg synes vi skulle se det mest hektiske først - derefter virker alt nemlig ret afslappende! Det var sindsygt varmt, og vi måtte løbe fra skygge til skygge i Jama Mashid da vores bare tæer ikke helt kunne tolerere kogende sten...
Sofie og jeg var ikke helt passende klædt, så vi fik disse "lille hus på prærien kjoler på".
Jep - man bliver nok ikke meget mere charmerende!
Der sker virkelig noget i alle retninger!
Var oppe i minareten (elsker den udsigt!) med 4 danske damer der måtte låne Rasmus. Man må jo af "sikkerhedsmæssige årsager" ikke gå derop uden en mand - så de lejede sig ind. Tror nu egentlig han nød at være mand for 6 af os selvom jeg ikke er helt sikker på hvordan han ville have reddet os alle på en gang ;-)
Efter en hel dag i Old Delhi var vi alle tre ret smadrede, og den fantastiske mad på Punjabi by Nature (kom til at bestille nok til 8 mennesker da vi jo skulle prøve det hele!) var vi ret slået ud. Vi var dog ikke parate til at acceptere nederlaget, så vi tog om til Jes og fik et par drinks inden vi tog videre på Baci. Første gang jeg var der, men det er et rigtig fint sted. Lidt lille, men god musik og søde mennesker. Den perfekte slutning på en god - men hård første dag!
Meget meget mad - men også meget meget god mad!
Er stadig lidt sjovt at kunne blive slikket på armen af en ko midt på et marked.
Fredag "lod" jeg de to meget trætte danskere sove længe inden vi tog ind på ambassaden for at hilse på. Var rigtig fedt at vise mit arbejde frem. Det er generelt lidt svært at beskrive de ting jeg oplever, og det var super lækkert at få lov til at vise ting i stedet. Derefter gik turen til Khan Market og Dilli Hat inden vi tog hjem for at gøre os klar til den store bytur. Vi mødtes alle hos Jes hvor Susanna havde medbragt aftensmad til 12 mennesker - ikke dårligt! Var en rigtig god aften der endte i Vasant Vihar med øl, Cashew Nut vin og "mus" med mine nyerhvervede saltbomber.
Foran ambassaden med besøgskort om halsen.
På ambassaden med Susanna som meget kritisk fotograf!
Stort set det eneste billede fra fredag aften - hvorfor den knallert kom ind i billedet er jeg stadig ikke helt sikker på - men Jes ser bestemt ud til at føle sig godt tilrette!
Med en smule dårligt hovede blev lørdag brugt på storshopping på Sarojini - glemmer helt at værdsætte hvor fantastisk det sted er! Der burde være nogen der opfandt et sted i Danmark hvor man kan købe designer tøj til 15 kr. delen! Mens Sofie og jeg gik amok i tøj følte Rasmus sig vist en smule kastreret. Tilgengæld blev der købt ind i mængder til kæresten - og så er der jo noget over chilli øreringe til 2 kr. stykket!
Mc'donalds is "normal size!"!
Sådan bygger man i vores kvarter.
Det er meget meget svært at gå tidligt i seng når man har gæster, så var rimelig smadrede da vi tog til lufthavnen kl. 5.30 søndag morgen. Havde især glædet mig til denne del af ferien. Siden jeg skrev bachelor opgave om Kerala, har det nok været det sted jeg allerhelst ville hen i hele verdenen! Var bare rigtig glad for det blev med de to. Indflyvningen til Trivandrum var allerede en oplevelse. At flyve over ene palmetræer og en hel fantastisk kystlinje er altså ret fedt når man er vant til Delhi! Det var som ar lande i en anden verden - at komme ud fra lufthavnen og se hvordan alle mændene går klædt i hvide lagennederdele og ikke den typiske grå Delhi uniform var det første der mødte os. Vi tog den første og bedste hvidklædte tax
achauffør indtil busstationen hvor vores plan var at snuppe den første bus op i bjergene til Ponmudi. I følge min guidebog skulle det være utrolig smukt, og være indgangen til et stort vildt reservat med elefanter, leoparder og hele molevitten. Busturen derop i en rusten faldefærdig overfyldt indisk bus var bestemt en oplevelse i sig selv! 32 hårnåle sving der får dem i Europa til at ligne kæmpe store behagelige rundkørsler. Men det hele gik som det skulle, og efter 2 timer befandt vi os i den mest fantastiske natur og intet andet end et Government Guesthouse hvor vi blev indlogeret i en meget charmerende hytte på toppen af bjerget. Charmerende var det i hvert fald indtil mørket faldt på og stedet blev forvandlet til en twilightzone af dimensioner! Vi sad på sengen og spillede kort da vi pludselig fandt os selv omringet af 8 kæmpe firben og et ukendt antal muterede kakkelakker med en gennemsnitlig længde på 7 cm. Det var som om vi havde invaderet deres hjem, og det var en udvikling de bestemt ikke var tilfredse med. Jeg vil ikke sige nogen af os tre er specielt hysteriske (jaja - okay - jeg er nok...) men det slog os alligevel ud. De var overalt, og man ventede lidt på de sprang på en med big pointy teeth. Efter vi havde kravlet sammen i midten af sengen et stykke tid blev vi enige om at situationen langt fra var holdbar, og vi gik (nærmere styrtede!) ned til receptionen og klagede vores nød. Jeg tror nu ikke inderne helt forstod vores skræk, men de var meget søde og forstående, og vi fik lov til at flytte ind på et værelse i hovedbygningen i stedet, hvor de 3 firben på toillettet pludselig ikke virkede så slemme. Vi fik ikke set noget til alle elefanterne og leoparderne, men vi var vist egentlig også enige om at vi havde fået wildlife nok!
Banegården i Trivandrum hvor man kan få de vilde rabatter hvis man er enke efter mænd der er død på Sri Lanka, hvis man er deaf and dumb, hvis man har tuberkulose eller er under 33. Det kunne DSB lære noget af!
I Kerala er de kommunister - og det bliver der skiltet med!
Det er da et fint sted!
Men - man kan så småt fornemme den uhyggelige stemning...
Jep - så er der dømt twilight zone!
Dagen efter i lidt højere humør mens vi tullede lidt rundt i junglen.
Bussen - det er jo ikke det mest betryggende køretøj!
Turen ned igen var endnu vildere end opad - man kunne ikke lade være med at være bare en smule nervøs, men det hele gik som det skulle, og et par timer efter befandt vi os i et tog på vej mod Varkala og strandferie. Da sæsonen lige var slut var der ikke mange turister, og jeg tror vi var de eneste på vores hotel. Selve stedet er utrolig lækkert, men det er ret svært at forstå hvorfor de er så ligeglade med det. Der ligger skrald over det hele, og det rør dem ikke! Det gør virkelig ondt i hjertet at se en så fantastisk strand være fyldt med affald. Men den var fantastisk - sand og klipper - og enorme bølger. Man kunne ikke svømme, men blot hoppe lidt rundt derude, det var ret vildt at man følte at man hvis man ikke lige var opmærksom ville man blive hevet langt væk af strømmen. Men det var så lækkert at være i vand. Jeg har som sådan ikke savnet vandet før jeg egentlig var ved det - men jeg kan godt mærke at jeg i Danmark er vant til at have vandet meget tæt på ligemeget hvor jeg er. I Varkala havde vi så vores næste syrede oplevelse. Vi vidste jo godt vi var 5 breddegrader fra ækvator, men vi havde altså troet at en faktor 40 ville være nok. Men nej - efter en times tid i solen var vi fuldstændig og helt aldeles stegte. Min blege hud var i hvert fald ikke forberedt på det. Dagen efter var jeg ikke i stand til at gå, og da slet ikke sidde ned. Vi tænkte at vi jo så måtte befinde os i skyggen - men selv det tog ikke modet fra solen. Efter et par timer på en restaurant i skyggen var Rasmus fuldstændig pink i hovedet på trods af solcreme. Spejlingen fra vandet var så lige nok til at koge ham totalt!
En enlig krage på stranden i Varkala.
Rimelig nasty bølger - men er da også vildt flot!
Strandnymfer - inden det gik helt galt for os!
Mere dejlig strand!
Så skete det - ligger her med et tykt lag aloe vera og binyrebakhormon creme og en kold våd kjole over mine ben - jep - meget charmerende!
Generelt fik vi rigtig god mad - men vi lærte på den hårde måde at man ikke skal bestille rejecocktail. Det var simpelthen æggesnaps med klamme små ting i. Puha! Gjorde det endda igen et andet sted hvor jeg virkelig troede det ville være godt... Fra nu af bliver der kun bestilt cocktails hvis det er den slags man drikker!
Tror ikke der var nogen af os der havde forestillet os at det netop ville blive krybdyr og sol der skulle blive det største problem! Men her bagefter har vi nu haft det meget sjovt med at tænke tilbage på det hele og klappet hinanden på skuldrene (ikke rigtigt - vi er for forbrændte!) og være meget enige om at vi håndterede det hele rigtig fint.
Næste stop var Cochin hvor vi brugte de sidste par dage på at spise rigtig god mad, se fine kinesiske fiskenet og en hel dag på en backwater tur. Det var en rigtig fin tur. Vi tog afsted tidligt om morgenen i en båd med 20 mennesker. Meget afslappende og hyggeligt. Efter ægte Kerala frokost ombord på båden kom vi i små både og bevægede os ind på de mindre vande. Der bor simpelthen mennesker overalt i det her land! Selv helt inde på de mindste øer bor der mennesker som er selvforsynende med alt (pånær rent drikkevand hvilket selvfølgelig også er et rimelig stort problem!). Det var desuden lidt skægt at se de her mennesker sidde midt i det rene ingenting og læse avis - i min bachelor opgave beskæftigede jeg mig jo netop med den sociale udvikling Kerala har gennemgået og blandt andet med alfabetiseringsgrad på samme niveau som i Danmark. Der er nu altså et eller andet over at se en mand sidde midt i junglen med en avis og læse!
Stationen i Cochin - lidt derfor jeg ikke stoler på indisk postvæsen!
Stemningsbilleder fra togturen fra Varkala til Cochin - var ret skægt at prøve en tur med indisk tog - og var en rigtig flot tur!
En meget træt Rasmus på Sleepers Class.
Saree klædte kvinder på en lille station.
Meget fotogene indere i toget!
På vejen til Cochin.
Ret fantastisk med et billede af Sofie og jeg i et køretøj uden vi sover!
Igen - der var et par episoder hvor vi var mindre heldige med maden. Dette brændte halve franskbrød er en sandwich i Fort Cochin.
Og så er der backwater stemning!
Fiskere.
Vi fik også lige en lektion i forskellige træer og planter. De har træer der kan kurere alt her åbenbart!
Kokosnød manden - blev lidt nervøs på hans vejne med den der kæmpe machette - men han virkede til at have styr på det!
Rasmus der lader som om han nyder kokosmælk - og mig med min cricket kasket... Var nødt til at investere i noget jeg kunne have på mit skoldede hoved, og det var simpelthen den man kunne få!
Sofie og jeg med kokosnødder i mængder!
En familie på en af småøerne.
Søde unger - men stadig lidt svært at forstå de skal sminkes så voldsomt!
Man kan så også bade i backwaters!
Ren idyl ombord på båden!
Vores kaptajn med de tykkeste briller jeg nogensinde har set!
Fællesfoto!
Meget langsom fisker - i hvert fald indtil han spottede Rasmus' cigaret og fik lyst til sådan en. Så indhentede han ellers lige vores båd så han kunne snuppe en!
Kinesiske fiskenet. Vi havde lange diskusioner om hvordan de virkede - om man smed dem ned i hovedet på fiskene, brugte dem som boomerang eller lagde dem på bunden og ventede... Fandt tilsidst ud af at de bliver belagt med kokos som madding og sænket ned i en tre dages tid, og så er der ellers fisk!
Vores kok som vi sad og hyggede vældigt med!
Sådan henter man fiskenettene igen...
På vej hjem fra backwaters - meget meget trætte mennesker!
Samme aften var vi inde og se Kathakali - traditionelt indisk teaterdans. Havde egentlig læst det skulle vare 4 timer hvilket skræmte en del - men det viste sig nu kune at vare en 45 minutter. Synes det var super spændende - men er nu stadig glad for det ikke varede de 4 timer. Det er en dans hvor man bruger alle ansigtsmuskler, øjne, fingre, fødder osv. Og på den måde kan man sige hvad som helst. Var meget specielt - men er ret vild med den slags!
Selve sminkningen var en lille forestilling i sig selv! Her er der virkelig tale om en mand der kan putte eyeliner på så den sidder som den skal!
Selve stykket - vilde kostumer!
Var også ret tydeligt at det var noget hårdt for de medvirkende!
Sidste aften i Cochin. Fin tagrestaurant hvor vi brugte mange timer på at spille 500 og røvhul. Tjeneren kom endda hen på et tidspunkt og spurgte om vi spillede "ass" - vidste virkelig ikke man og spillede det i Indien - men der kan man bare se!
Lige inden vi tog afsted til lufthavnen - efter vi ikke så andre end uhyggelige dyr i den såkaldte dyrepark var det ret fedt at få set denne elefant midt i Cochin!
Også selvom den bare var i lænker uden for et shoppingcenter - en elefant er stadig ret sej at se!
Søndag gik turen tilbage til Delhi. Meget speciel flyvetur - ingen af os har nogensinde oplevet den form for tumult før. Puha - da vi endelig landede (meget meget brat og kun på det ene hjul - vi var altså ved at vælte er vi sikre på!) - kom stewardene vadende gennem flyet med et utal af brækposer, og lugten ombord var en smule ubehagelig. Men vi kom helskinnede hjem til Vasant Vihar hvor vi velfortjent hyggede med barskabet til den lyse morgen. Sofie og jeg havde jo lært af weekenden før, at en smule hovedpine er det bedste at shoppe med. Vi blev dog rimelig skuffede da vi fandt ud af at Sarojini har lukket om mandagen (altså - nogen steder har lukket søndag, andre tirsdag - og åbenbart har nogle steder så lukket mandag - de burde bestemme sig for en dag!). Heldigvis var skobutikken i Lajpat Nagar ikke lukket - så Sofie kom ikke tomhændet hjem. Vi mødtes med Rasmus (som selv havde forhandlet sig til en rickshaw ;-)) på Dilli Hat til en omgang momos inden vi tog til Ashtaang for at slutte ferien af med massage. Rasmus og jeg nøjedes med fodmassage (tror ikke nogen skulle røre ved min forbrændte og blænede ryg!) mens Sofie fik hele turen.
Lige et billede fra en rickshaw - eller en himmelseng som Sofie nok ville kalde den. Har virkelig aldrig før mødt en der synes det var så behageligt at køre i en rickshaw at hun næsten faldt i søvn bare af at kigge på den!
Efter endnu et festmåltid på Punjabi var det tid så til farvel.
...................................................................................................
Puha - var jeg faktisk ikke helt klar til. Det har været så skønt at have gæster hjemmefra - og de to her har da været intet mindre end sublime gæster! Jeg har haft det virkelig fantastisk de sidste 14 dage, og det har været så rart at have mennesker omkring sig der virkelig kender en i en anden kontekst. Så det var med en klump i halsen der blev vinket farvel.
Både det at se en anden del af Indien, at komme lidt væk fra Delhi og især at have gæster var lige det jeg trængte til. Så nu da klumpen så småt er ved at fortage sig om min krop begynder at se nogenlunde normal ud igen, er jeg en ren energibombe fuldstændig ladet op af sol, ferie og rigtig dejligt selskab!
Og så lige en special treat til jer der tror jeg er bange for slanger... Okay - fair nok - jeg er hunde angst! Så den slet ikke selv da Rasmus gik forrest så jeg nåede at blive advaret og løbe over på den anden side af vejen og så langt væk som muligt. Måske er jeg konservativ - men synes virkelig kurve er lavet til at indeholde frugt og den slags - det her er jo stygt! Men er i hvert fald blevet bedre til at håndtere det - kan da kigge på billedet nu!
Og Cathrine og jeg.
Det var så sådan der så ud da vi vågnede og området i dagslys - ikke dårligt!
Inden første rafting tur - fra venstre: Emil, mig, Mirva og Alistair.
Broen over mod Rishikesh.
Jonas og jeg!
Kat og jeg!
