Monday, June 18, 2007

Finsk ambassadefest, poolparty og hedebølge!

Sidste weekend er det varmeste jeg har oplevet hele mit liv. Faktisk hele sidste uge. I løbet af weekenden og mandag omkom 185 indere på grund af varmen og det føltes som om man selv var meget tæt på at blive en del af denne statistik.. I Delhi var der en 45-46 grader og visse steder sneg temperaturen sig op tæt på de 50. Man kan slet ikke forestille sig hvordan det føles - jeg kunne i hvert fald ikke... Var man ude i 5 minutter var man så gennemblødt af sved man måtte skifte tøj. Prøvede man at tage et koldt bad blev man slemt skuffet når man nærmest blev skoldet af vandet fra den "kolde" hane. Temperaturen faldt ikke til under 38 grader om natten. Aircondition kørte på fuldt blus uafbrudt hvilket resulterede i mængder af strømafbrydelser. Det var umuligt at nå at drikke så meget væske som man mistede - og det var generelt ikke en særlig behagelig oplevelse!
Efter Andreus fødselsdagsfest fredag (som jeg desværre ikke har nogen billeder af) stod lørdag på fest på den finske ambassade. Som jeg har fortalt om før er det et meget dejligt sted, og en sådan lørdag med sindsyge temperature er det helt rigtige at befinde sig et sted med både almindelig og iskold pool.
Der var finske snacks og masser af drinks! Vi blev nu ikke så længere da vi var inviteret til farmhouse party. Så vi brugte et par timer med dejlige drinks og dejlig mad og så tog vi ellers videre. Da vi kom ud til det omtalte farmhouse party var der så tilgengæld ikke mere at drikke. Fyren der holdt det havde lige forregnet sig en smule, og var således allerede løbet tør ved en 23 tiden. Mirva og jeg fik de to måske sidste drinks der eksisterede - men når det så var vodka med tomatjuice, så kunne det nu nok have været lidt ligemeget.
Poolen var derimod en stor succes! Det har nok været ekstremt uhygiejnisk med sådan en 50 mennesker i alt deres tøj (vel at mærke rimelig visne mennesker da fleste jo nåede at komme før os og tømme baren) - men det var nu ret skægt alligevel. Og især sådan en nat med 40 grader - så er en pool nu altid en stor succes.
Samtidig betød de manglende drinks at, i hvert fald Ulla, Mirva og jeg der kom senere, var fulde af peps søndag også. Skøn fornemmelse!


Har kun få billeder fra den finske ambassade da mit kamera valgte at løbe tør for batteri - men dem har i her.


Ulla som bartender - havde en smule problemer med åbning af vinflasker. Hun er ligesom jeg stor fan af de gode gammeldags åbnere uden alt for meget tingel tangel - det er altså ikke til at finde ud af!

12 graders kold pool - det er jo så meningen man skal i sauna først, men kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til når det var så sindsygt varmt udenfor.. Så det blev kun til et meget køligt lillebitte dyp.

Mirva er en lille smule mere vant til det med sauna og iskoldt vand end mig - se hvor elegant!

Knap så elegant.. Men læg tilgengæld mærke til min Mads Nørregaard kjole - 100 rupies på Sarojini (13 kr...) - det er da rimelig genialt!

Og til slut Ulla og jeg med meget varme kinder!

Nu er temperaturen så heldigvis faldet til det lidt mere normale 35 grader, og det er til at holde ud at være her igen. Tilgengæld har alt det brug af aircondition betydet at jeg har fået min første forkølelse indian way. Det er virkelig svært at acceptere at være dødsnottet og nyse når der er så varmt! Og er også svært at komme over igen, da det er umuligt at sove uden ac fordi man simpelthen ikke får sovet i den varme. Så hvis der skal soves skal der være tændt for ac, og er der tændt for ac bliver man forkælet - genialt! Men - det går meget bedre nu hvor temperaturen er faldet og jeg kan slukke for min ac uden at blive stegt! Så er ved at være rask igen på trods af at jeg så er blevet ramt af øjenbetændelse - nøj hvor kan man se charmerende ud i forkølet tilstand med øjenbetændelse! Men stor tak til indiske remedier - der er virkelig noget mirakelmedicin i blandt, og det med recepter er de ikke så meget for, så alt er håndkøb. Så har købt øjendråber og forskellige forkølelses remedier i mængder til absolut ingen penge - og det virker! Lige e par dage mere - så er jeg tip top i form til jeg får besøg af Jonas og Katrine på fredag. Skal da lige for en god ordens skyld nævnes at jeg glæder mig ekstremt meget til at se dem igen!

No comments: