Friday, June 1, 2007

Sight seeing i Delhi

I søndags var vi en flok der tog på rundtur i Delhi.. Selvom man bor her til hverdag (måske endda derfor!), er der mange af de ting man virkelig bør se man bare ikke lige får taget sig sammen til. Mirva havde så arrangeret en søndag med forskellige oplevelser..
Vi tog afsted kl. 13 i en bil lånt af den finske ambassade.

Først tog vi til Humayuns Tomb. Et gravkompleks der blev bygget af Humayuns enke da han døde. Hun brugte 9 år på det og boede på stedet al den tid for at være tæt på ham. Er da en fin historie. Og stedet har rigtig meget charme. Det er Humayans Tomb der har inspireret Taj Mahal (blandt andet), og der er en helt speciel stemning fordi det er så meget mindre, og ikke overfyldt med turister.

På vej ind til graven.

Uden for Humayans Tomb, fra venstre: Alistair, Mirva, mig, Susanna og Emil.

Jep - Taj Mahal har altså stjålet en del herfra!

Mirva og jeg foran Humayans Tomb.

Emil poserer, Mirva fotograferer.

Vist nok selve Humayans kiste - bortset fra han i virkeligheden er placeret seks meter nedenunder selve kisten.

Ja - selv på sådan et fint sted kan man finde lokums digte.. Lidt typisk - desværre - for Indien. Minder mig om Kerala hvor der var helt ekstremt smukt og folk så tænker, "hmm - her smider jeg da lige mit skrald, det er sgu da ligemeget..."! Lidt det samme her - ældgammelt gravmonument - "hmm - her ridser jeg da lige i væggen"..

Dernæst kørte vi ud til Gandhis grav. Rigtig fint sted - især fordi der næsten kun var indere. Det er stadig så helligt et sted for dem. Var tydeligt hvordan kvinderne kom fra landet for at se Gandhijis hvilested i ført deres bedste sarier. Indien og Gandhi hører sammen i al evighed, man ser ham overalt stadigvæk. Lidt som i Kina med Mao - bortset fra Gandhi var en anelse mere sympatisk efter min mening..

Babaji's sidste hvilested - altid med nye friske blomster.

Emil med blomster til Gandhi.

Turen sluttede i Noida uden for Delhi. Her har en af verdens rigeste sekter bygget et kæmpe tempel til deres guru - Swaminarayan. Var helt enormt! Kunne ikke tage billeder derinde på grund af sikkerheden, men kunne nok heller ikke helt gengive det. Det var ekstremt flot, og alt var håndlavet - men der var slet ikke samme fine stemning som ved Humayans Tomb og Gandhis grav. Vi fik en helt speciel tur derinde fordi Mirva havde gode kontakter. Det vil sige ingen kø (andre stod i kø flere timer for de forskellige "aktiviteter" derinde). Det var super fedt at se det hele, men der var tale om ren hjernevaskelse. Vi så jeg ved ikke hvor mange film om guruen, "skuespil" med statuer der bevægede sig osv., hvor budskabet generelt var at man skulle leve efter hans bud osv. Mit yndlingssted var den udstilling hvor de gjorde opmærksom på hvor forkert det er at spise dyr... En masse forskellige dyre statuer der alle sagde ting som "Why do you eat my children? I would never eat yours!", "Don't let your stomach be a graveyard" og en ko der sagde "For hundreds of years I've given you milk, and then you want to eat me?". Det er da genialt! Var en smule scary, men også meget underholdende.. Det var meningen at hele templet skulle beskrive Indiens historie; var eksempelvis på en bådtur inde i templet hvor reklamen for turen var at man ville få fortalt hele Indiens historie - men det betød i realiteten hele Indiens historie i forbindelse med guruen sådan ca. Der var også andre små detaljer, men det hele kom tilbage og drejede sig om ham.
Besøget sluttede med et lyd og lys show som tilgengæld var rigtig fedt. På den kæmpe åbne plads i midten af templet var der et enormt springvand, og det var her der blev lyst op og var musik mens vandet i springvandet bevægede sig i takt til. Var faktisk meget fint. Vi blev af vores guide skubbet helt frem foran, mens de stakkels indere der havde stået og ventet blev skubbet væk.. Kunne vi altså ikke rigtig med, føltes så ubehageligt, og egentlig også lidt selvmodsigende når man er på et sted der er bygget til en fyr der mente alle skulle være lige osv.. Så vi smuttede lige så stille om bagi igen.

Aftenen sluttede med pizza på Flavours inden vi alle smuttede hver til sit efter en rigtig dejlig dag uden tømmermænd eller noget. Føltes som om weekenden var dobbelt så lang som den plejer!

No comments: