Monday, May 14, 2007

Haglvejr og Paul Oakenfold

Fredag tog Mirva og jeg ud for at købe housewarming gave til Emil og Andreu som lørdag havde inviteret til stort housewarming party (efter at have boet i deres lejlighed i 2,5 måned...). Vi fik købt den fineste gave, og tog hjem til Mirva for at varme en smule op inden planen var at tage på Elevate og høre Paul Oakenfold.
Vi tog hjem til mig ved en 20 tiden. Nåede lige at finde en rickshaw før uvejret brød løs... Har aldrig oplevet noget lignende! Er så vildt at der kan være 40 grader, og så det næste sekund kan det hagle i stor stil! Der kom simpelthen kæmpe isklumper flyvende ned fra himlen! I løbet af 30 min. var der faldet 25 mm. vand. Vores stakkels rickshaw chauffør forsøgte virkelig at gøre turen så behagelig som mulig, men det gik ikke helt. Det eneste han kunne se var lys fra bilerne der kom i mod ham - og så er de små autoer bare ikke skabt til at køre i så meget vand... Det tog os meget lang tid at komme fra Mirva's lejlighed og hjem til mig - normalt en ret kort tur... Og da vi endelig var her, var vi de to mest druknede skabninger jeg længe har set. Det fede ved regnvejr i Delhi er tilgengæld duften bagefter: lige så fæl en stank der kan være til hverdag - lige så fantastisk en duft er der efter sådan et ordentlig skyl. Minder mig ret meget om duften i Skotland efter regnvejr (hvilket jo er rimelig tit!) - ret utrolig at en by der normalt lugter af urin, skrald og kolort pludselig kan dufte af skotske highlands!
Efter lange varme bade og et par øl, var vi klar til at tage på Elevate. Elevate er et 4 etagers diskotek der ligger i Noida - dvs. en helt anden delstat. Det er noget af et projekt at komme derud, og det var bestemt et projekt at komme ind da vi først var der.. Ham Paul Oakenfold er bestemt en populær herre. De forventede 2500 mennesker til arrangementet - ved ikke hvor mange der var der - men der var bestemt godt pakket. Det var nu det hele værd - nøj hvor var han god! Er lidt mærkeligt fænomen det der med DJ's - synes han det meste af tiden mixede drinks til sig selv bag ved pulten i stedet for musik - men det der kom ud af det var ret fantastisk. En hel aften hvor man absolut ikke kunne stå stille - ens fødder betaler dog også for det efter sådan en 6 timer i tårnhøje stilletter - men hvad, det var i hvert fald sjovt! Manden ligner mest en yngre version af Johnny Madsen, men han gør det altså virkelig godt!

No comments: