Sunday, February 11, 2007

Lejligheden

Vi har haft et par slagsmål med vores landlady. Hun så selvfølgelig sit snit til at hæve huslejen da vi ankom, og det er sådan set fair nok. Husmarkedet i Delhi er bestemt booming, og alt bliver dyrere, og især i det kvarter vi bor i. Men hun havde så lige tænkt sig en 50 % huslejestigning fremfor den 10 % vi havde fået at vide. Vi (eller det vil sige de gamle praktikanter og en lokal ansat fra ambassaden - vi sagde faktisk ikke så meget!) fik hende dog forhandlet ned så der nu reelt er tale om en 30 % stigning. Det er stadig noget mere end vi havde forestillet os, men ingen af os har lyst til at skulle ud og finde noget nyt. For det første er det svært at finde noget der passer så perfekt til tre personer som denne her lejlighed gør, for det andet skal vi nok bruge ret meget tid på at lede hvis vi skal finde noget billigere - og det er der ingen af os der orker pt. Så nu bliver vi her - og hun har i det mindste så lovet at fixe de småting der skulle fixes.
Lige et par billeder af lejligheden under renovationen:



Et af værelserne - man tænker ikke så meget på malerhjerne og den slags - håndværkerne efterlod simpelhen bare åbne malerbøtter i hele hytten. Vi gik rundt i en konstant rus et par dage efter lejligheden var malet.




Stuen - møblerne fra værelserne skulle jo stå et sted!


Og efter:


Ja - der roder lidt, men man får da lidt et indtryk af hvordan det ser ud.
Skal nok lægge billeder ud af mit værelse så snart jeg får alt helt på plads derinde!

Nå ja, og selvom hun lovede at fixe de der småting, så er der stadig intet varmt vand på mit badeværelse og toilettet skyller stadig ikke ordentlig ud - men sådan er det - der er visse ting i det her land som man skal bede om mange mange gange før det lykkedes!

No comments: