Saturday, March 24, 2007

Diplomat Jazz

Man har noglegange nogle ret fede fordele ved at være i praktik på en ambassade. I går havde vi fået billetter til Jazz i Lohdi Garden Restaurant med gratis mad og drikke. Det var så fint! Udendørs, og alt var dækket med lys der hang fra træerne. Bandet var helt fantastisk - sangerinden var helt ekstremt dygtig - kan ikke huske jeg nogensinde har hørt noget lignende! Kate og jeg endte da også med at lege de pinlige fans og gå hen og fortælle hende hvor helt utrolig hun var! Maden var også genial, er vild med det koncept at der bliver båret små snacks rundt inden selve buffetten åbner. Man når næsten at spise sig helt mæt i kebab, seafood quiche, humus og diverse andre lækkerier! Og dog, vi gik nu også til den da buffetten åbnede - var også vildt lækkert. Forelskede mig især i chokolade moussen - hold da op! Troede næsten man kunne falde død om efter at have spist den... Og det ville man nok også gøre på længere sigt...
Jeg har det stadig en smule svært ved at komme med til den slags arrangementer. Det er virkelig en aften som den man ser den kæmpe forskel der er på folk i det indiske samfund! Der var så mange tiggere på vej derind, og så pludselig går man gennem døren til en helt anden verden hvor man får business kort af vinproducenter og ikke når at løbe tør for noget før der bliver fyldt op igen! Men igen - har bestemt mig for bare at nyde at jeg faktisk har sådan nogle muligheder - det hjælper alligevel ikke nogen at jeg trækker idealisme kortet og holder mig væk... Så nu nyder jeg bare de her oplevelser mens jeg kan.
Lige et par billeder - var lidt svært at tage nogle ordentlige på grund af alt lyset - men alligevel!

Det eneste problem med sådan nogle udendørs aftenarrangementer er at der alerede nu er begyndt at være myg.. Som resultat ligner mine ben allerede et mindre katastrofeområde, og jeg kan nok kun forvente det bliver værre...

Lasse, Jamie og Kate.

Mig - i rimelig specielt lys!

Peter og Lasse

Jamie og Kate

No comments: