Monday, March 12, 2007

En lille historie fra en vækstøkonomi - eller?

Kom lige i tanke om en historie jeg læste i Hindustan Times for noget tid siden. Den illustrerer ganske fint hvor stor forskel der er på livet i de små stammesamfund og i storbyer som Delhi og Mumbai.
Overskriften på historien var "18 month old boy married to dog". Historien handlede om et lille stammesamfund i Uttar Pradesh hvor en lille dreng havde været så uheldig at få tænder i overmunden først. Vi ved jo alle (!) at det betyder at drengen på et tidspunkt bliver ædt af en tiger! Den eneste måde den stakkels dreng kunne reddes, var ved at gøre "Tigerguden" glad - og hvilken metode er bedre til dette, end ganske enkelt at gifte drengen med en ged eller en hund! Faderen til drengen ville egentlig helst have ham gift med en ged, men var så kommet til at tænke på hvor gal Tigerguden ville blive hvis geden skulle gå hen og blive slagtet - så han valgte den sikre udvej og giftede drengen væk til naboens hunhund. Det skal lige nævnes at der er tale om et rent symbolsk ægteskab hvis nogen skulle være i tvivl.
Hmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm...
Det er altså et eksempel på hvor kontrastfyldt det her samfund er! Den slags små historier hører man simultant med man hører om vækstrater på 9,2 %, IT succes, management uddannelser, ekstremt dygtige læger osv. osv. Tror det er noget af det jeg synes er det mest spændende ved Indien - at den slags kan eksistere side om side.

No comments: