Derefter var vi i biografen. Det er nu lidt anderledes end hjemme - de er f.eks. ikke videre bekymrede om at sidde og snakke højlydt i mobil og den slags! Vi så "Pursuit of Happiness" - og jeg må indrømme jeg blev helt trist.. Er lidt en underlig fornemmelse at bo i et så fattigt land, og så kunne blive så trist over at se fattigdom i USA. Men vi blev enige om at forklaringen selvfølgelig er at man forventer noget andet af et ressourcestærkt land som USA (eller i hvert fald burde gøre det)! Desuden er det noget nemmere at tage en sådan film til sig - som jeg før har skrevet så bliver man nødt til at holde en vis distance til alle de frygtelige ting man ser og oplever her - ellers kan man ikke holde det ud!
Lørdag tog vi ud for at se Qutb Minar - kæmpe område med forskellige ruiner koncentreret om den 73 meter høje minaret. Det er virkelig et fint sted på trods af at det ikke kan kaldes direkte velbevaret. Minareten er dog stadig rigtig flot.
Qutb Minar i modlys.
Og i "medlys"
Og med mig foran.
Det er da bare rigtig fint!
Lidt svært at se - men der er altså fyldt med papegøjer! Eller i hvert fald én - og så en masse duer...
En eller andens grav - vi fandt aldrig ud af hvis - men han må have været ret vigtig!
Enkelte af udsmykningerne var faktisk ret velbevarede!
Og de mønstre de kunne lave i disse bygninger er jo fantastiske! Man kan sige meget om de "mughaler" - men de har altså bygget nogle sindsyg flotte ting!
Total idyl!
Efter Qutb Minar tog vi ind for at spise frokost på Big Chill - men som sædvanligt var der flere meter lang kø udenfor! Er altså lidt vildt - men de har jo også verdens bedste blueberry cheesecake! Vi spiste kinesisk i stedet, og om det var det, eller det mere sandsynlige at jeg havde befundet mig i smog, udstødningsos og dyt dyt dyt en hel dag - hvor om alting er fik jeg i hvert fald den ledeste migrænelignende "der er nogen der saver i min hjerne bag mit venstre øje"-hovedpine. Så vi tog hjem og jeg fik sovet et par timer.
Da jeg vågnede og var lidt mere frisk ringede Mirva og spurgte om vi ikke kom et smut forbi Peter til fest. Da det var lige rundt om hjørnet tog vi afsted, men blev dog ikke længe... Drengene ville alle på Elevate, og med Susannas mange planer for søndag, og min tidligere hovedpine der kunne måles på richter skalaen, traf vi den fornuftige beslutning og tog i stedet hjem efter en times tid. Dette betød også at vi var i stand til at spise lækker morgenmad på terassen i solskin rimelig tidligt søndag inden jeg begav mig tilbage til Vasant Vihar.
Vel hjemankommet til lejligheden fik jeg så historien om vores nye "sambo" af Lasse. Føj føj føj! Den slags skal man åbenbart vende sig til - de kommer til at være over alt når det bliver varmere og mere fugtigt!
Lige nu går både Lasse og jeg rundt i en frygt for at støde på denne lille fyr. Kakkelakkerne har jeg ikke så meget i mod - men den her! Det er jo en slange med ben! Men måske er det positivt - måske bliver jeg helt hård med hensyn til den slags når jeg har været her et halvt år!
No comments:
Post a Comment